Agnes og Harald Slott-Møller sammen med Marie Triepcke, før hun blev
gift med P.S. Krøyer. (Foto: Det Kgl. Bibliotek).
Kunstnerparret Slott-Møller
mandag 21.7.08
- Af Af Gitte Just / Illustrationer fra forskellige museer og Det kgl. Bibliotek m.fl.
Agnes Slott-Møllers mand var kunstner som hun selv, og deres motiv-verden var den samme.
Da maleren Harald Slott-Møller skulle aftjene sin værnepligt i Viborg, tog unge Agnes Rambusch over og besøgte ham, og de malede hinanden. Billedet hedder ‘Kammerater’, så det var de vel! I 1888 blev de mere, for da blev de gift.
Harald Slott-Møller blev betragtet som en meget lovende ung kunstner, men med årene blev hans kunstneriske virke domineret af Agnes’ stærke personlighed, og hans billeder fik ligeledes – hvad de ikke havde haft fra begyndelsen – et litterært og nationalt indhold. Deres kunst var idébåren, de ville fortælle nogen noget!
Billedet hedder ‘Cum fratre sororem’ - ‘En søster med en broder’.
Agnes Slott-Møller fandt på Vestervig Kirkegård en romansk dobbelt-
gravsten, der synes at bevidne middelaldervisen om kong Valdemar
og hans søster. Visen handler om, at kongen forsøger at forbyde
søsteren liden Kirsten at gifte sig med dronningens broder Buris.
Hun får alligevel et barn med ham, og så slår kongen hende ihjel.
Her er Buris og liden Kirsten portrætteret som broder og søster af
det klostersamfund, som havde til huse i Vestervig.Harmonisk enhed
Harald Slott-Møller blev med årene en ilter debattør og har fået det prædikat, at han var svær at omgås, men de to var en harmonisk enhed. I et brev til Marie Krøyer (Lise Svanholm har udgivet en meget rost og underholdende bog med breve mellem Agnes Slott Møller og Marie Krøyer 1885-1937) skriver Agnes Slott-Møller fra London om sin mand: »Jeg længes saa meget efter ham, vi passer alligevel saa rent forbavsende godt sammen paa saa mange Maader: vi to kommer saamænd aldrig fra hinanden.«
Det var også sjældent, at de var fra hinanden. De boede i forskellige lejligheder i København om vinteren, og boligerne var ikke altid lige gode. Men hvert forår tog de til Fyn eller Jylland og lejede sig ind privat, f.eks. i et lille fiskerhus eller på en herregård.
Formålet var at finde ‘natur’, som kunne danne baggrund for Agnes’ folkevisebilleder. »Jeg stirrer folkevisebilleder frem af sommerens naturbillede,« skrev hun i sine erindringer, som hedder ‘Folkevise-billeder’ (1923).
Læs mere om Agnes Slott-Møller: Hendes LIV SOM MALER, hendes KUNSTNERISKE SKÆBNE og hendes BLÅ BOG