Cézanne arbejdede livet igennem med fire motivkredse: Portrættet,
landskabet, nøgenstudiet og opstillinger. Denne opstilling med titlen
‘Mælkekande og frugter på et bord’ er fra omkring 1890.

Monet, Renoir, Matisse og Picasso. Hver og én har de fremhævet Cézanne som en afgørende faktor for deres succes. Men Cézannes egen vej til succes var lang og hård, og det lå egentlig aldrig i kortene, at den humørsyge ener skulle ende som ”malernes maler”.
Paul Cézanne blev født i byen Aix-en-Provence i Sydfrankrig, hvor hans far blev millionær på at stifte byens første bank.
Cézanne fik næring til sine drømme om at blive maler på ture i byens omegn, hvor han tegnede de landskaber, han så. Efter skolen begyndte Cézanne at læse jura, men efter et par års skuffende studier rejste han til Paris. Her søgte han ind på Atelier Suisse, en kunstskole af den mere uformelle slags, da Paris’ prestigefyldte kunstakademi ikke ville vide af den unge kunstnerspire.

'Badende kvinder’, malet i årene 1888-1890,
er et ypperligt eksempel på Cézannes
nøgenstudier.

'Madame Cezanne i gul lænestol', 1888-1890.

Dystre motiver

Cézannes første arbejder er malet under indflydelse fra Delacroix og Courbet. Motiverne er dystre, mens farverne er hentet fra den mørkere del af paletten. Billederne er præget af en rå energi, understreget af tykke lag maling, der ofte er påført med paletkniv. Modtagelsen var ikke barmhjertig. Kritikerne syntes, billederne var både umodne og teknisk ufuldkomne. Cézanne kunne ikke sælge et eneste. Oveni var han både mut og genert, indimellem suppleret af ukontrollable raseriudbrud og var derfor lidt af en enspænder.

Måtte flygte

Da Paris i 1870 blev belejret af prøjsiske tropper, flygtede Cézanne fra Paris til Sydfrankrig, hvilket skulle få afgørende betydning for hans maleri. Mørkemaleren begyndte at værdsætte lyset og farverne i det sydlige landskab. Ikke alene begyndte han at male med lysere farver, penselstrøgene blev også lettere.
I 1884 købte Paul Gauguin et maleri af ham, og i 1887 blev han inviteret til at vise sine malerier på en udstilling i Bruxelles.

Anerkendt som 56-årig

Først i 1895, som 56-årig, fik Cézanne sin første selvstændige udstilling. Det blev et vendepunkt af de helt store. Endelig opnåede Cézanne, hvad hans talent for længst havde berettiget ham til: anerkendelse.
Monet, Renoir, Pissarro og Degas priste pludselig Cézannes fornemmelse for farverne. Superlativerne væltede op af skuffen.
Gennembruddet var altså længe undervejs, men før han døde i 1906, havde han inspireret nogle af det tyvende århundredes største kunstnere. Matisse sagde selv, han stod i gæld til Cézanne, mens Picasso og Georges Braque ærligt erkendte, at den kubisme, som de udviklede mellem årene 1907 og 1914, havde været utænkelig uden Cézanne.