Dette ur og de to tilsvarende stager har min mand og jeg arvet efter min svigermor. Uret er 26 cm højt, stagerne en smule lavere. De er mærket med en lille krone med et ‘N’ under. Uret er intakt og går præcist. Kan Antik og Auktion fortælle noget om alder, fabrikationssted og værdi?
G.T.
 
SVAR: Der er tale om et såkaldt kamingarniture. Det er italiensk og fremstillet på porcelænsfabrikken Capodimonte, der, som navnet siger, lå på toppen af et bjerg, og hvis mærke i alle årene siden fabrikkens grundlæggelse i nærheden af Napoli i 1753 har været et kronet N. Jeg vil tro, at dette sæt er fra begyndelsen af 1900-tallet. Fabrikken eksisterer stadig, men da det udelukkende er det gamle porcelæn, der opnår gode priser, lyder vurderingen på 500-1.000 kr.

Anders Fredsted









Se også:


Hollandsk aluminia

Interessant fad

Heerups svanemor


Fra læser til læser:
Har du flere informationer om den indsendte ting? Måske ejer du selv samme genstand, eller måske har du ledt efter den i årevis. Skriv ekstra informationer eller fortæl om dit personlige forhold til genstanden. Skriv det i kommentarfeltet her nedenfor. Husk at skrive koden i det rette felt, inden du trykker på knappen send.

Kommentar

Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk