Den lille stol med drejede ben har jeg arvet. Den har været brugt af min mormor, da hun var en lille pige i 1910’erne, senere af min mor, mig selv og nu senest af min datter. Siddehøjden er 25 cm, og sædet er af noget finer, men ser egentlig originalt ud. Jeg spekulerer på, om børnemøbler af denne karakter har anden værdi end affektionsværdien?
Rikke R., Frederiksberg

Svar: Stolen er nok noget ældre end 1910. Den er udført i noget, der ligner en sen udgave af Christian 8.-stilen, måske 1850-80, og den ser ud til at være fremstillet i mahognibejdset træ. Børnemøbler er altid meget eftertragtede, så prisen på auktion vil nok ligge et sted mellem 1.000 og 1.500 kr.
Henrik Münster-Swendsen

Se flere af læsernes indsendte antikviteter her.

Fra læser til læser:
Har du flere informationer om den indsendte ting? Måske ejer du selv samme genstand, eller måske har du ledt efter den i årevis. Skriv ekstra informationer eller fortæl om dit personlige forhold til genstanden. Skriv det i kommentarfeltet her nedenfor. Husk at skrive koden i det rette felt, inden du trykker på knappen send.

Kommentar

Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk