Fritstående kabinet af palisander på sortmalet kinastel
af Illum Wikkelsø. Front med 19 skuffer af forskellig størrelse.
Sko og nøglehuller af messing. Udført hos
snedkermester William Christensen for Illums Bolighus.
Illum Wikkelsø
fredag 31.10.08
- Af Gitte Just / Foto: Scanpix m.fl.
Kabinetmageren.
Illum Wikkelsø (1919–1999) har tegnet nogle elegante kabinetter, der synes inspireret af kinesisk møbelkunst. Han blev udlært snedker i 1938 og fortsatte derefter på Kunsthånd-værkerskolen, hvor han tog afgang i 1941. En årrække var han ansat hos bl.a. snedker-mester Jacob Kjær og møbelarkitekterne Hvidt & Mølgaard, men i 1954 etablerede han sin egen tegnestue. Wikkelsø har også tegnet for forskellige møbelfabrikker, bl.a. Eilertsen, sammen med hvem han lavede et modulprogram for lænestole, samt Farstrup Savværk & Stolefabrik.