Forbilledet for Leightons arabiske sal siges at være La Zisa i
Palermo, et palads fra 1100-tallet. Herfra kommer også inspirationen
til det lille springvand. Væggene er dekoreret med det ene antikke
syriske flisebillede efter det andet. Lampen er fremstillet i London
i 1882 med Leightons tegninger af forskellige lamper i syriske moskeer
som forlæg.

Den engelske maler Frederic Leighton (1830-1896) kom i 1862 hjem fra mange års uddannelse i Rom, Firenze og Paris. Hans velhavende forældre gjorde det muligt for ham to år efter at købe en byggegrund. Herefter bad han sin ven arkitekten George Aitchison om at tegne et hus, der skulle rumme atelier såvel som bolig.
Huset stod færdigt i 1866 og blev rammen om Leightons liv. Han boede her til sin død – helt alene, for gift blev han aldrig. I det store hus var der flere stuer, men kun ét soveværelse. Gæsteværelser var der ingen af, men masser af plads til selskabelighed. Og det var der meget af. Leighton inviterede ofte mange af de kunstnervenner, som han havde lært at kende i Frankrig og Italien. Senere kom også hans kolleger fra the Royal Academy i huset.

Udefra afslører den store kuppel, at huset på Holland Park Road
indeholder en arabisk sal. Et ikke helt almindeligt syn på en
villavej i London.

I december 1895 blev Frederic Leighton adlet – som den eneste
britiske maler nogensinde. Men han var kun baron i ganske kort
tid, for han døde allerede en måned efter, at han havde fået
titlen. Han ligger begravet i St. Paul’s Cathedral.

Hall’en med søjlerne og den imposante trappe op til atelieret er
holdt i sort, guld og turkis. Leighton rejste ofte til Lilleasien,
og i det indbyggede skab er en betydelig samling af
Iznik-fade fra 1500- og 1600-tallets Anatolien i Tyrkiet.

Han brugte meget bevidst sin bolig til at sætte sig selv i scene både som kunstner og kunstsamler. Fra en beskeden begyndelse endte hans hus med at blive et sandt kunstcentrum, som folk stod i kø for at få lov til at se. Og han viste det gerne frem. I sin samtid var Frederic Leighton indbegrebet af en engelsk kunstner.
Hans karriere som en af Victoriatidens berømteste malere var blændende. Han solgte godt. Dronning Victoria købte hans allerførste maleri i 1855, han blev professor, og fra 1878 til sin død i 1896 beklædte han også den betydningsfulde stilling som rektor for the Royal Academy of Arts i London. Og han blev adlet. Han tog på utallige rejser, hvor Nordafrika og Mellemøsten var hans foretrukne rejsemål. Men huset på Holland Park Road var og blev hans faste base.

Fliser fra syrien

I 1877 blev huset bygget ud. Man ved ikke helt, hvornår Leighton besluttede, at tilbygningen skulle have form som en arabisk sal, men på sin første rejse til Damaskus i 1873 havde han købt en hel del syriske fliser, og sidenhen bad han forskellige venner – der enten boede i byen eller rejste dertil – om at købe flere. På den måde fik han nogle helt fantastiske flisebilleder sendt til London, mens den slags endnu var muligt – og tilladt. I løbet af ganske få år havde Leighton samlet så mange fliser, at den mest oplagte måde, han kunne udstille dem på, var at lave en tilbygning i form af en arabisk sal. Det er denne tilbygning, der i dag er husets største attraktion.
Lige før sin død testamenterede Leighton huset til sine to søstre, der straks satte det til salg. Men det var ikke umiddelbart let at sælge, for hvilken familie ønskede et hus med en arabisk sal og kun ét soveværelse? Det viste sig ret hurtigt at være umuligt at finde en køber. Så søstrene besluttede i stedet at sætte broderens store kunstsamling og hele hans indbo på auktion hos Christie’s.
Da huset herefter havde stået tomt i nogle år, opstod der stor lokal interesse for at bevare det som et museum. Det tog dog sin tid at få formaliteterne og økonomien på plads, men i 1929 åbnede huset omsider for offentligheden. Siden har det gennemgået forskellige tiltrængte restaureringer, ligesom det er lykkedes at tilbagekøbe adskillige af Leightons kunstgenstande og malerier. Og i dag – mere end 100 år efter Leightons død – kan alle få et indtryk af et ikke helt almindeligt victoriansk kunstnerhjem.