Manga er japanske tegneserier, der sælges på hvert et gadehjørne i Tokyo. Også i biograferne går de manga-inspirerede tegnefilm – anime – deres sejrsgang. Manga en smeltedigel af helte og heltinder, skurke, dæmoner, slotte, fortryllede landskaber, barsk realisme krydret med humor. Man skal langt tilbage i tiden for at finde mangaens rødder.

Et mylder af tegninger
I 1814 udgav Katsishika Hokusai en opsigtsvækkende bog fyldt med sorthvide tegninger af japanske landsbyer, mennesker i gang med forskellige gøremål, dyr og landskaber. Bøger med tegninger var ikke noget nyt, men aldrig havde man set en så stor rigdom af forskelligartede og underholdende tegninger.

Forfatteren kaldte bogen for Manga, hvilket betyder ‘pudsige skitser’. Det var ganske vist Hokusai, der som den første forbandt navnet manga med tegnede billeder. Men de første regulære tegneserier blev til allerede i 1000-tallet i de japanske templer. Der var tale om billedruller med korte underholdende historier, og det var munkene og præsterne, der morede sig med at udføre tegningerne.

Den flydende verden
Hokusai har uden tvivl ladet sig inspirere af de humoristiske billedruller, da han udførte sin Manga, men hans mange skildringer af dagligdagen har også en nøje forbindelse med ukiyo-e – ‘billeder fra den flydende verden’, en folkelig genre, der skildrede hverdagslivet i Japan.

Såvel ukiyo-e-skildringerne som Hokusais Manga blev masseproduceret via træsnit. Først udførte man en tuschtegning af motivet, der dernæst blev lagt med forsiden nedad mod en træblok. Ved at gnubbe på papirets bagside overførtes den endnu våde tuschtegning til træet. Og så gik man ellers i gang med at skære i blokken. Alt det, der ikke skulle kunne ses på det færdige tryk, blev skåret væk, så konturerne blev efterladt i højt relief. Trykket fremkom, når et stykke træ, omvundet med bambusblade, blev gnedet mod papirets bagside.

Manga indtager vesten
Fra 1853 åbnede Japan gradvist for handelen med stadig flere lande. Først kom amerikanerne, dernæst England, Rusland og Frankrig. Og via handelen nåede også ukiyo-e-træsnittene – og Hokusais Manga – til Europa, hvor de blev en rig inspirationskilde for de franske impressionister.

Men Japans åbning og de japanske træsnits udbredelse uden for landets grænser var begyndelsen til en gensidig inspiration mellem det asiatiske land og omverdenen. I 1900-tallet fik japanerne øjnene op for de europæiske og amerikanske tegneserier og tegnefilm, og dernæst gik det stærkt med udviklingen på japansk jord – en udvikling, der er endt i den nuværende brede og brogede manga-kultur.