NB: Se det smukke galleri med de originale dåser nederst på denne side.

Det hele begyndte med den lille Irmapige. Hun prydede en serie meget smukke blikdåser til opbevaring af kiks, kager, og hvad man ellers kunne købe i dagligvarekæden. Dåserne blev fremstillet omkring 1920 og naturligvis solgt i butikkerne. Motivet med den kendte og elskede Irma-pige i færd med alle mulige gøremål har i årevis været eftertragtet blandt samlere, og mange af de populære dåser er senere blevet genoptrykt.

Samtidskunst på dåser
For snart 40 år siden besluttede Irmas legendariske direktør Børge Olsen, at Irma igen skulle lave dåser, som kunderne kunne bruge i det daglige. Men denne gang blev den lille Irma-pige droppet til fordel for anderledes og spændende motiver. Man havde netop fremstillet en tedåse dekoreret af Henry Heerup, og nu ville man lave kaffedåser, udsmykket af forskellige kendte danske kunstnere. Irma havde haft gode erfaringer med samtidskunst på plasticposer. Nu var det dåsernes tur.

Formen blev destrueret
Først var det meningen, at dåserne skulle sælges med kaffe i. Men der var problemer med pakkeanlægget, og resultatet blev derfor, at de blev solgt uden indhold til en pris af 2,95 kr. Dåserne blev fremstillet og trykt i England i et oplag på 25.000 eksemplarer, hvorefter formen blev destrueret, så de ikke kunne genoptrykkes. I 1970 kom den første dåse med dekoration af kunstneren Per Arnoldi, der på det tidspunkt var ung og relativt ukendt. Hans festlige dåse – med en enkelt stok og den røde klovnehat som en frise hele vejen rundt – blev revet væk i løbet af ganske få dage. Kunderne var begejstrede for den farvestrålende og praktiske dåse, der kunne bruges til meget andet end kaffe. Succesen var hjemme. Dét gav Irma blod på tanden, og Børge Olsen begyndte straks at se sig om efter en ny kunstner. Valget faldt på den fantastiske teatermaler Svend Johansen, hvis dåse kom senere samme år, i øvrigt kort før Svend Johansen døde. Derefter fulgte en perlerække af danske kunstnere, hvis værker på denne måde kom ud i alle danske hjem.

Mange samlere af dåserne
Der udkom ca. en dåse om året i de næste 21 år. I alt 27 kunstnerdåser blev det til. Kun to af kunstnerne var kvinder, og af de 25 mænd var to udlændinge. Bortset fra Storm P. var alle kunstnere i live, da dåserne udkom. Rimelige priser Alle dåser er signerede. Enten med navn eller initialer. På en mærkat i bunden stod der foruden prisen altid, hvem der havde dekoreret den, og, fra omkring 1980, også hvilket nummer i rækken, dåsen havde. Prisen steg gennem årene. I 1977 kostede op på 19,75 kr. Da den sidste dåse kom i 1991, var prisen 29,75 kr. Adskillige af de malere, der dekorerede dåserne, var repræsenteret i Galleri Asbæk. De trofaste Irma-kunder var hver gang spændt på, hvem der nu var årets kunstner, og de købte naturligvis den nye dåse, så snart den var ude. For virkelig mange samlede på dem. Oplaget lå fast, og når formen først var destrueret, og dåsen var udsolgt, var der ikke noget at gøre.

Indbegrebet af en kaffedåse
Efter nogle år begyndte dåserne – som det altid sker – så småt at dukke op på loppemarkeder. Først til dyre penge, for der var som regel nogen, der lige manglede et par stykker i deres samling, og som derfor var villige til at betale for det. Så faldt priserne lidt igen, og nu ligger de på et sted mellem ca. 40-90 kr. alt efter motiv og stand. Nogle motiver eller kunstnere er nemlig blevet særlig populære, så det kan være svært at sætte priser generelt. Men der er ingen tvivl om, at de populære dåser for mange danskere er blevet indbegrebet af en kaffedåse. Og de bliver helt sikkert fremtidens samlerobjekter. dåsen 9,75 kr., og i 1983 var den kommet.

Læs om de nye Irmadåser, der netop er lanceret.

Kommentar

Relateret artikler

    Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk