Daniel Goldenbergs maleri ‘Efterårsmorgen en søndag i Hestemøllestræde’.

Efter årtier med et vildt abstrakt ekspressivt maleri og grænseoverskridende eksperimenter har en ny generation af nyrealistiske malere meldt sig på den hjemlige kunstscene.

En ferniseringsgæst udbrød spontant: »Hvor er det skønt, at man endelig kan se, hvad det forestiller!« Bemærkningen bundede i en for mange årelang opsparet længsel efter noget genkendeligt. Ikke tilbage til guldaldermalerne og deres prægtige maleri og heller ikke til de stille stuers maler Vilhelm Hammershøis elegante spartansk møblerede interiører. Og slet ikke til fotos konverteret til malerier, som hos Andy Warhol.

Det handler om at male og afspejle virkeligheden på en ny måde, hvor tingene gengives minutiøst og perfekt med kunstneren som den store tilrettelægger og iscenesætter, og hvor tingene kombineres og sættes sammen på en ny, overraskende og anderledes måde.maleriet i opbrud.

Ann Carlsson har ladet mågen lande på det store ur i det offentlige rum. Niels
Erik Skovballes maleri af en meget brugt kuffert oser af udlængsel, rejselyst
og oplevelser. Poul Anker Bech har også rejse som tema: Mens den enorme
flyvemaskine og ikke mindst lufthavnsbygningen i baggrunden er fotografisk
gengivet, er passagererne i opløsning – en dobbelthed, som præger det
nyrealistiske maleri og netop adskiller det fra fotografiet. Poul Anker Bechs er
også kunstneren bag ‘På tæppet’. I Dennis Møgelgaards ‘Opstilling med
citroner’, indgår en håndfuld andre billeder i billedet, noget genkendeligt,
andet skjult. I Thor Lindenegs maleri ‘Allegori’ hænger der kun en enkelt
skjorte med et slattent slips som vedhæng samt knuste skaller nederst.

Realisme er kunstens udgangspunkt. Det handler om at afbilde tingene så præcist som muligt. Men da maleriet i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet blev genstand for opbrud, blev rammerne sprængt, og både indholdet, kompositionen og farvevalget udsat for nye impulser og dristige påfund. Det var her, det moderne maleri blev født.

Picasso undskyldte ikke, at han var en af de toneangivende. Dali mente selv, at han revolutionerede maleriet og gjorde et stort nummer ud af det. Og sådan er det fortsat. Ego efter ego.

Men lad os blive i kunsthistorien. Det realistiske maleri havde trange kår op igennem første halvdel af 1900-tallet. Sovjetunionen hyldede ganske vist deres socialrealistiske maleri i plakat-fotografisk regi. Først Sovjetunionen. Derefter folket. Men der var en række år op til 1950’erne, hvor internationale kunstnere begyndte at søge tilbage til dét, som øjet umiddelbart kunne se og forholde sig til.

Superrealisme

Nyrealisme, internationalt betegnet nouveau réalisme, er i virkeligheden betegnelsen for mange forskellige tendenser. Surrealisterne mente, at alt i deres arbejder var genkendeligt, selv om både drømme og mareridt fik frit løb. Herhjemme skal vi op til 1970’erne, hvor kunstnere som Niels Strøbek og Thomas Kluge i deres maleri kom til at stå som eksponenter for en ny type realistisk maleri, først og fremmest i form af en række fremragende portrætter.

I disse år er der kommet et helt nyt kuld af nyrealister – eller superrealister, som de også kaldes – der gengiver motiverne med fotografisk skarphed, men samtidig tilfører maleriet en række detaljer, som netop fotografiet ikke har med. Det er her, kunstneren sætter sin personlige signatur. Og gør billedet til mere og andet end et dias.