I den daglige spisestue er der pejs. Maleriet er udført afKaspar Bonnén. Alle kunstnere har malet på et lærred,der er sat direkte på væggen. De gennembrudtedøre fører ind til Musikværelset i den tidligere tronsal.
Frederik og Marys nye hjem
onsdag 5.5.10
- Af Bolette Bramsen, Foto: Roberto Fortuna
Fremragende fagfolk har forvandlet Frederik 8.’s Palæ til en strålende juvel, som for fjerde gang i sin historie skal huse en kronprins Frederik og hans familie
Nutid og fortid mødes i det nyrestaurerede Frederik 8.s Palæ på Amalienborg. Når kronprins Frederik og kronprinsesse Mary til efteråret flytter ind med deres to børn, er det fjerde gang, at en kommende kong Frederik rykker ind i dette palæ.
Var ikke blevet restaureret i 70 år
Mere end fem år har det taget at restaurere palæet, der blev opført i 1750 som et af Amalienborgs fire rokokopalæer, tegnet af den berømte hofbygmester Nicolai Eigtved. Men der skulle også laves meget i stand. For siden kronprinsens bedsteforældre, kong Frederik 9. og dronning Ingrid, flyttede ind i 1935, havde palæet havde ikke været gennemgribende renoveret, og dét bar det naturligt nok præg af. 70 år sætter sine spor.
Slots- og Ejendomsstyrelsen bag restaureringen
Kort før kronprins Frederik og Marys bryllup i 2004 blev det besluttet, at palæet, der havde stået tomt siden dronning Ingrids død i 2000, skulle være parrets kommende bolig. En større bevilling fra Folketingets Finansudvalg gjorde den tiltrængte modernisering mulig. Slots- og Ejendomsstyrelsen har som bygherre stået for den gennemgribende istandsættelse af det 4.200 kvadratmeter store palæ.
NUTIDSKUNSTNERNE
Både valget af de kunstnere og konceptet for kunstværkerne er præsenteret og godkendt af Kulturarvsstyrelsen og Slots- og Ejendomsstyrelsen.
De 10 kunstnere er:
Erik A. Frandsen (f. 1957)
Eske Kath (f. 1975)
Kathrine Ærtebjerg (f. 1969)
Kaspar Bonnén (f. 1968)
Signe Guttormsen (f. 1964)
Morten Schelde (f. 1972)
Tal R (f. 1967)
Olafur Eliasson (f. 1967)
John Kørner (f. 1967)
Jesper Christiansen (f. 1955)
Nutidig bolig i samspil med fortiden
I et eksemplarisk samarbejde med Arkitema som totalrådgiver for den indvendige restaurering af palæet og Erik Einar Holms Tegnestue, der har ydet restaureringsmæssig arkitektbistand, er det lykkedes at skabe en nutidig bolig med et overordentlig smukt samspil mellem fortid og nutid, mellem kunst og arkitektur.
Det er en kæmpeindsat, der er udført, med et imponerende resultat til følge. Fra dørene åbnede for offentligheden i slutningen af februar, og indtil de lukker igen 30. maj, vil mere end 200.000 danskere med egne øjne have set palæet i al dets pragt og nydt det enestående samspil mellem moderne kunst og klassisk arkitektur.
BESØG PALÆET
Fredrik 8.s Palæ er åbent for offentligheden til 30. maj 2010, tirs.-søn. 10-17, ons. dog 10-21. Entré 40 kr.
Læs også: