Engang i 1970’erne kom Per Kirkeby med en indrømmelse. Han havde altid gerne villet være kunstner, men angsten for ikke at kunne leve af det fik ham til at runde universitetet, hvor han blev cand.mag. i naturhistorie. Så kunne han altid tjene til brødet ved at undervise. Og vigtigst: Han kunne male uden hensyntagen til, om hans kunst kunne sælges.
Per Kirkeby dukkede dog allerede op som kunstner to år før, han blev færdig på universitetet. Her var han og vennen og kollegaen Bjørn Nørgaard hjernerne bag Den Experimenterende Kunstskole, som internationalt orienteret og med stort talent fik givet dansk kunst et los bagi. Der blev prøvet grænser af med happenings og installationer, men sideløbende arbejdede Kirkeby i 1960’ernes første halvdel også med sit eget maleri, inspireret af den samtidige amerikanske pop art.
Malerierne fra dengang blev malet på masonitplader og altid med målene 120 x 120 cm, et foretrukket mål helt op til midten af 1970’erne. Disse collageagtige malerier havde et silhuet-agtigt præg med anonyme mennesker, snuppet fra bl.a. aviser og reklamer, og efterfølgende udsat for abstrakt-ekspressionistiske penselstrøg, så noget var genkendeligt, andet ikke.
Mod 1970’ernes slutning søgte Per Kirkeby nye veje i sit maleri. Han forlod det figurative udgangspunkt og begyndte at arbejde med frie, som oftest brede penselstrøg, hvor malerierne bar præg af noget både tilrettelagt og improviseret. Samtidig gik han op i format med megamål som 200 x 300 cm. Mål som siden er vokset til 290 x 340 cm i nogle malerier.
1978 blev et banebrydende år for Per Kirkeby. Det skete med en afgørende separatudstilling i Galerie Michael Werner i Köln, et af Tysklands betydeligste. Med den udstilling blev Kirkeby fast tilknyttet galleriet, og da han efterfølgende fik et professorat ved akademiet i Karlsruhe, åbnedes dørene til den midteuropæiske kunstscene.