Max Ernst var én af surrealismens betydeligste og én af de helt store i det 20. århundredes kunst. Fra februar viser Louisiana en stor retrospektiv udstilling med den kontroversielle kunstner, hvis værk hele tiden satte spørgsmålstegn ved, hvad kunst kan være.

Blev inspireret af sindslidende
Oprindelig havde Max Ernst (1891-1976) ingen kunstneriske ambitioner. Han studerede filosofi og psykologi på universitetet i Bonn, og det var i forbindelse med sidste, at han kom i kontakt med de sindslidendes kunst. Mødet fik ham til at vende blikket imod maleriet. Efter krigen i 1918 arbejdede og eksperimenterede Max Ernst sig langsomt frem til en central position i den surrealistiske bevægelse.

Lavede ikke det rolige værk
Han skulle dog lige omkring dadaismen. Bevægelsen var oprindelig litterær med nonsenstekster som foretrukket udtryksmiddel. For Max Ernst var dadaismen baltegn til en verden, hvor oprøret havde førsteprioritet. Som Max Ernst selv sagde: - Mit vagabonderende liv, min uro, min utålmodighed, mine tvivl, min tro, mine hallucinationer, mine kærligheder, mine vredesudbrud, mine oprør, mine modsætninger, at jeg har nægtet at underkaste mig disciplin, selv ikke min egen (…) har ikke skabt et klima, der er gunstigt for et roligt, lykkeligt værk (…)

Lavede et surrealistisk mesterværk
I dada-årene var Max Ernst ikke borgerskabets yndling, og han blev det heller ikke, da han i 1922 flyttede til Paris, mødte André Breton og blev en hovedperson i den surrealistiske bevægelse. Det var surrealisternes opfattelse, at mennesket kan opnå en dybere erkendelse af sit eget væsen ved at give driftslivet og intuitionen frit løb. Det surrealistiske manifest blev proklameret i 1924, men allerede i 1921 havde Max Ernst ubevidst foregrebet surrealismen med maleriet Elefanten Celebes, i dag karakteriseret som et surrealistisk mesterværk.

Blev mere lyrisk med årene
I 1937 tog Max Ernst efter et par fængselsophold flugten til USA. Årene i USA var markante og betydningsfulde for Max Ernst. Bl.a. fandt han hos hopi- og zuniindianerne et billedsprog, der inspirerede ham til en række nye værker. Da han efter sit årelange ophold i USA vendte tilbage til Frankrig i 1953, blev surrealismen mere og mere fraværende i hans maleri, som i stedet nærmede sig det nonfigurative, indimellem med et lyrisk strejf. Max Ernst døde i 1976, 85 år gammel.