COBRA, slangen der gav navn til gruppen, her som logo til sammenslutningens tidsskrift.
COBRA, slangen der gav navn til gruppen, her som logo til sammenslutningens tidsskrift.

 
    I det første eksemplar af COBRA-tidsskriftet blev  
    omslaget udført som et kollektivt litografi.
 

Det var efter 5. omgang den aften på café Nôtre-Dame i Paris, at den danske maler Asger Jorn, den hollandske maler Constant og den belgiske digter og tegner Christian Dotremont tog initiativet til dannelsen af den kunstnergruppe, som kom til at gøre en forskel i den internationale kunstverden.

De tre havde sat en håndfuld venner stævne, og før man skiltes, havde man fundet på den nye bevægelses navn – COBRA, sammensat af forbogstaverne på hovedstæderne i de lande, kunstnerne kom fra. (CO)penhagen, (BR)uxelles og (A)msterdam. En slange med bid i.

Lige fra begyndelsen var det visioner og dynamik, som kendetegnede COBRA, og der blev talt både begejstret og tankevækkende om et nyt kunstnerisk udtryk.

Det var COBRA-folkenes idé at søge tilbage til det oprindelige og uspolerede. Kunstnerne fandt store kvaliteter i barnetegninger, gik på opdagelse i de primitive folkeslags kunst, gjorde næsten afrikanernes dansemasker til et fælles kunstnerisk anliggende, eller i hvert fald til en fælles kunstnerisk form, ligesom de også fandt inspiration i de sindssyges kunst.

Paris kalder

Asger Jorn var den første af sine jævnaldrende danske kunstnere, som seriøst var søgt til Paris. Han kørte derned på motorcykel for at melde sig som elev hos Fernand Leger, da Kandinsky var holdt op med at undervise.


Penslen er udskiftet med en lommelygte. Asger Jorn
under arbejdet med eksperimenterende lystegninger
.

Tidspunktet var velvalgt, for Jorn fik lov til at deltage i udsmykningen af den pavillon, Le Corbusier havde tegnet til verdensudstillingen i Paris i 1937. Her oplevede han Picassos ‘Guernica’, og der er ingen tvivl om, at billedet af krigens rædsler lagde sig fast i hans erindring og siden fik Jorn til selv at male sit antikrigeriske ‘Stalingrad’.

Et nyt kunstsyn

I Europa sad der malere og digtere, som ikke kendte hinanden, men som var optaget af de samme ting, hvis tanker om et nyt kunstsyn indbyrdes harmonerede, og som, da de mødtes, fandt det fælles udtryk, der herlig fri af det konforme, fortænkte og udspekulerede udfoldede sig frodigt og festligt – hvor modsætningsfyldte COBRA-medlemmerne indbyrdes end også samtidig var.

På kunstnersammenslutningen ‘Linien’s første udstilling i 1934 på Charlottenborg var der allerede noget i gærde, omkring tidsskriftet ‘Helhesten’ i 1941 blev det tydeligere, men vi skal helt frem til ‘Surrealisme-revolutionære’-bevægelsen, opstået i Belgien, året før COBRA blev dannet, før slangen afgav sit første spor.

I virkeligheden voksede COBRA direkte ud af ”Surrealisme-revolutionaire” og med et væld af masker, dyr, sælsomme væsner, himle, porte, stjerner og en enkelt sol, alt sammen i de vidunderligste farver, tog Jorn, Appel Alechinsky, Corneille, Constant, Carl-Henning Pedersen og Egill Jacobsen m.fl. hul på et maleri, som først senere opnåede den opmærksomhed, som bevægelsen havde savnet i dens ‘reelle’ levetid.

Selv om COBRA i 1951 kunne læse sin egen dødsannonce, så fortsatte dét, man kunne kalde COBRA-maleriet i årtierne efter, indtil de sidste store – Egill Jacobsen, Ejler Bille og senest Carl-Henning Pedersen – faldt fra.


Fællesværk og individuelle udtryk

Trods hver enkelt kunstners individuelle udtryk og hele måde at male på spillede det kollektive arbejde en væsentlig faktor med den berømte udsmykning af huset i Bregnerød som gruppens betydeligste fællesværk i de stærke år.

Hvor COBRAs store manifestation, udstillingen på Stedelijk Museum, havde været en skandale-succes med slagsmål på åbningsaftenen, blev Bregnerød-udsmykningen et af disse kammeratlige sammentræf, hvor medlemmernes hittepåsomhed, parret med kunstnerisk styrke i et sært poetisk fællesskab, resulterede i en total-udsmykning uden sidestykke. Et stykke kollektiv-kunst, kendt som COBRA-loftet, og i dag betragtet som et hovedværk i moderne kunsthistorie.

COBRAs idé udviklede sig også på anden led. Digterne malede, og malerne digtede. Der blev diskuteret og analyseret, vurderet og beskrevet, og stort set alle medlemmerne udgav bøger – fra Bille til Jorn, sidstnævnte med et omfattende kunstteoretisk værk, fra Lucebert til Alechinsky og Appel.

Befriet for surrealismens mareridtssyner og fjernt fra den golde, stramme konkretkunst hældte COBRA-kunstnerne deres eventyr ud over lærrederne.

JORN-rum på Louisiana

Asger Jorn får nu sit eget rum på Louisiana. Museet modtog i 1999 en enestående dona-tion fra Jytte og Dennis Dresing. I alt 10 malerier af Danmarks store internationalt berømte maler. Siden kom der endnu et maleri til.

Malerierne har i udvalg været oppe at hænge fra tid til anden, men nu kommer de ypperste af dem op at hænge permanent sammen med museets egne Jorn-værker.

Jorn-rummet indrettes i dét, der i gamle dage blev kaldt COBRA-salen, fordi det var her, en række af bevægelsens kunstnere hang – ud over Jorn bl.a. Alechinsky og Carl-Henning Pedersen.

Kommentar

abonnement
Aller Media A/S © 2014 - www.aller.dk