Hidtil ukendt værk af Leonardo da Vinci kan ses i Göteborg

På udstillingen ’And there was light i Göteborg’ vises den elegante tegning ’La bella principessa’. Den blev i 2009 anerkendt som et hidtil ukendt værk af Leonardo da Vinci – renæssance-kunstneren, som også skabte verdens nok mest berømte maleri, ’Mona Lisa’.

Købt for 19.000 dollars
At Leonardos ukendte værk overhovedet blev identificeret, skyldes den canadiske kunstsamler Peter Silverman. Allerede i 1988 blev han betaget af billedet, som dengang blev tilskrevet en ukendt 1800-tals- kunstner, på en auktion i New York. Men han syntes, at prisen på 19.000 dollars var for høj.

Leonardos fingeraftryk
I 2007 stødte Silverman atter på billedet, og denne gang købte han det – prisen var stadig 19.000 dollars. Han var overbevist om, at billedet var helt specielt og gik i gang med at få det undersøgt af eksperter. Da eksperterne sidste år identificerede Leonardo da Vincis fingeraftryk på kunstværket, var sagen klar: ’La Bella Principessa’ er Leonardos værk – det første nye af ham, der er blevet opdaget i 100 år. Og dets værdi steg med ét til 150 mio. dollars.

Læs også:
Renæssance-mesterværker i Göteborg

Mere at se i Göteborg

Det første nyopdagede Leonardo da Vinci-værk i 100 år: La Bella Principessa.

Om Leonardo da Vinci:
(1452-1519), italiensk maler, billedhugger, arkitekt, videnskabsmand og opfinder. Blandt hans hovedværker er ’Mona Lisa’, ’Den sidste nadver’ og ’Kvinden med hermelinen’. Kun 16-17 malerier af ham er bevaret men til gengæld mange tegninger, som tit kun er skitser til andre værker.



Kommentar

Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk