Menuen var russisk hele vejen igennem, da kejserinde Dagmar og kejser Alexander 3. blev kronet den 28. maj 1883 og blev fejret med pomp og megen pragt. Festlighederne varede i over en uge, og gæster fra alle egne af det vældige russiske rige valfartede til Moskva for at tage del i fest inden for murene i Kreml. Der var utallige ceremonier og religiøse ritualer på programmet, før selve kroningen kunne finde sted i Uspenskij Katedralen. Både før og efter kroningen blev der disket op med retter fra det oprindelige russiske køkken. Det vil bl.a. sige søbemad som rødbedesuppe og tomatsuppe, pirogger med forskelligt fyld, kød i gelé, saltagurker og sød semuljegrød med frugt og nødder. Hvordan menuerne var sammensat, fremgår af menukort, som Tatjana Lodishensky tilfældigt har fundet i Kunstindustrimuseets gemmer i Bredgade, København.

Kroningsmenuer

Tatjana Lodishensky var midt i arbejdet med at fodre museets database med oplysninger om plakatsamlingen, da hun nåede frem til en hylde med farvestrålende og eksotiske tegninger. De skulle vise sig at være kroningsmenuerne fra 1883, udført i kæmpestore formater, så store som fotostater. Kartotekskort fortalte, at de historiske plancher allerede 1890-1905 var blevet anbragt i Kunstindustrimuseets Plakatsamling. Sandsynligvis på grund af størrelsen. Det skete, mens Pietro Krohn var direktør, men hvordan han havde fået fat i dem, melder historien ikke noget om. Ingen undrede sig, årene gik, og medarbejderne på museet slog sig til tåls med, at kortene var flotte, men teksten ulæselig, skrevet i hånden med gammelrussisk skrift. Men for museets russiskfødte medarbejder, slavisten Tatjana Lodishensky, var det som at finde en guldklump midt i Kunstindustrimuseets gemmer. »Ingen kunne fortælle mig, hvad det var for tekster, skrevet på gammelrussisk, ikke bare gammelslavisk som i Bibelen, men endnu ældre, næsten byzantinsk, så jeg måtte hente hjælp hos præsten i den russiske kirke,« siger Tatjana Lodishensky.

Dagmar og Alexander 3. var zarpar af Rusland
til 1894, hvor Alexander døde og, deres søn,
Nikolaj 2., blev zar. Og med ham sluttede det
russiske kejserdømme som bekendt på brutal
vis. (Foto: Det Kgl. Bibliotek

Fortæller om zarens karakter

Med det uventede fund i Plakatsamlingen blev forbindelsen mellem dansk og russisk kultur ganske nærværende og dermed også de nære historiske forbindelser mellem det danske og det russiske hof fra prinsesse Dagmars ægteskab med den russiske tronfølger i 1866. Menukortenes udformning taler deres tydelige sprog om Alexander 3.s karakter. Han var panslavist og ville føre Rusland tilbage til rødderne i tankegang, livsstil, arkitektur og gastronomi. Det vil sige til tiden før Peter den Stores (1672-1725) europæisering af landet. Alexander 3.s kulturpolitiske mål var at besynge de gamle russiske helte, det russiske våbens ære og den russiske kirke. Han ønskede som kejser at vende tilbage til den gamle russiske tradition – og stræbte mod at genindføre den gamle russiske stil, som senere blev kaldt nationalromantisk.
Med udformningen af menukortene til sin kroning ville Alexander 3. vise, at han ville vende sig bort fra sin myrdede far, Alexander 2.s franskvenlige profil til det ægte russiske, det næsten vikingelignende i form og farver. For at nå det mål bestilte Alexander 3.s hof de menukort, som Kunstindustrimuseet har i samlingen i dag. Se menukortene fra 19. maj 1883, 20. maj, 24. maj og 27. maj

Kunstindustrimuseets russiskfødte
medarbejder Tatjana Lodishensky
fandt tilfældigt menukortene fra
kejserkroningen i Kreml i maj 1883.

Se menukort fra 19. maj 1883 her

Se menukort fra 20 maj 1883 her