Udstillingen ’And there was light’ knytter renæssancen og nutiden sammen.

Leonardo da Vinci, Rafael, Michelangelo – de tre giganter fra renæssance-kunstens verden kan indtil 15. august opleves i Göteborg på udstillingen ’And there was light’. Udstillingen rummer 55 originalværker, deraf 19 af de tre mestre, og mange af værkerene er i privat eje og har sjældent eller aldrig været offentligt vist.

Bilens forgænger
’And there was light’ viser, hvilken banebrydende tid renæssancen (ca. 1400-1650) var, og hvordan dens mennesker begyndte at tænke ’moderne’ og dermed revolutionerede den gammelkendte verden. F.eks. kan man på udstillingen se modeller af fantastiske køretøjer og krigsmaskiner, som Leonardo da Vinci opfandt – forløbere for bilen og flyvemaskinen.

Berømt loft
Der er noget for både voksne og børn på udstillingen, som er opbygget interaktivt med masser af flot teknik. Man kan ae en kæmpe blok marmor fra Carrera-bruddet, som Michelangelo også fik marmoret til sin enorme statue ’David’ fra, og man kan lægge nakken tilbage og se op i en perfekt model af loftet i det Sixtinske Kapel, også skabt af Michelangelo,

På verdensturné
Også nutidskunst med tilknytning til renæssancen er med, f.eks. Andy Warhols farvestærke version af ’Den sidste nadver’. Udstillingen skal turnere verden rundt i 8 år, og Göteborg er det nærmeste, den kommer Danmark.

Se mere på: www.and-there-was-light.com

Læs også:
Sensationel tegning - Hidtil ukendt værk af Leonardo da Vinci kan ses i Göteborg

Mere at se i Göteborg

Buste af Raphael som ung af Leopoldi Costoli.


Facade af San Lorenzo, Firenze, tegnet af Michelangelo.


Andy Warhols version af Leonardo da Vincis berømte ’Den sidste nadver’.

Kommentar

Shop.dk
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk