Så flot kan det gøres: Christian 7. malet i 1772. Solgt for
200.000 pund (ca. 1,7. mio. kr.) hos Christie’s. Kongen kan ses
på Frederiksborgmuseet fra omkring 1. marts. Egentlig var
bestillingen tilfaldet Louis Michel van Loo, men denne nåede kun at
færdiggøre hovedet inden sin død, hvorpå Roslin overtog projektet.
Han malede kongen i tre udgaver: Som her i knæstykke,
som brystbillede, samt som helfigur.

Hvis man som maler gerne ville frem i verden i det 18. århundrede, var Paris stedet, man søgte til – centrum, som byen var for mode, kultur og dannelse i Europa.

Det var i hvert fald sådan, den unge svenske maler Alexander Roslin (1718-1793) ræsonnerede, da han i 1745 forlod Skåne og satte kursen sydpå.

Det blev til to år i Tyskland ved hoffet i Bayreuth, videre til Firenze, Rom, Napoli samt et år ved hoffet i Parma, før han nåede sit endemål 1752.

Populær i Paris
I Paris viste Roslin sig ferm til at mænge sig med de rigtige. Han klædte sig smart, forstod at føre elegant konversation og ikke mindst: Han havde de rigtige introduktioner.

Han blev tilknyttet kredsen omkring Ludvig 15.’s elskerinde Madame Pompadour og blev medlem af Kunstakademiet allerede året efter sin ankomst.

Byens aristokrater stod i kø for at lade sig male og faldt i svime over hans fabelagtige talent.

Kritiske røster
Roslin fik dog også fjender, da han huggede kunder fra de franske malere. En af hans strengeste kritikere var filosoffen Denis Diderot. Diderot indrømmede hans forbløffende evne til at male klæder, men angreb hans ansigter for deres mangel på liv.

Som en af Roslins modeller udtrykte det: ”De burde male Deres portrætter bagfra, eftersom De fejler så totalt med ansigterne; til gengæld er De fabelagtig til parykker og stoffer.”

Internationalt schwung
Det er interessant at sammenligne Alexander Roslin med vores egen Jens Juel. Der er langt mere internationalt schwung over Roslins malerier, malet som de er i modens centrum.

Men der kan også være noget lidt for parfumeret og marcipanagtigt over kvinderne og noget lidt for androgynt over mændene. Tidens dekadence bliver maleriets.

Her er Juels små klarøjede danske mænd og kvinder mere slidstærke.

Tabte ansigt
Skønt Roslin var en bragende succes, lykkedes det ham dog ikke at opnå sit store mål: At få den franske konge til at stå model for sig, hverken Ludvig 15. eller Ludvig 16.

I stedet måtte han slå sig til tåls med de svenske kongelige, da han besøgte Sverige i 1774-75, samt den russiske kejserinde Katarina 2.

Skønt hun tilbød ham at blive, var kejserinden ikke helt tilfreds: Dragten var flot, men ansigtet lignede ”en svensk kokkepiges” og blev prompte skiftet ud af en anden maler.

Frederiksborgmuseet
Roslin døde fredeligt på sit landsted uden for Paris den 5. juli 1793. Hans anseelige formue som en af landets mest succesrige malere forblev også uberørt.

Nu kan danskerne også stifte bekendtskab med hans maleri: En overdådig Roslin af kong Christian 7. blev i vinter købt af Frederiksborgmuseet hos Christie’s i London.

Læs også:
Ancher-maleri tilbage til Skagen 
Top-hammerslag i 2009 
De dyreste kunstværker i 2009