Hvad er det værd?
Ældre og yngre musselmalet
torsdag 30.9.10
- Af Steen Nottelmann
Er det muligt at få en idé om værdien af dette porcelæn? Måske bare som ca. pris på de enkelte dele? Der er mange fl ere af hver, men alle med samme stempel. 8 kopper, 18 underkopper plus kagetallerkener. 17 askebægre, 21 fl ade tallerkener, 12 store dybe plus 12 små dybe. Samt salt- og pebersæt.
Oliver S.
SVAR: Der er to forskellige mærker på de musselmalede ting fra Den Kongelige Porcelainsfabrik. Det ene er et stemplet mærke, der kun består af de tre bølgelinjer. Dette mærke anvendtes i slutningen af 1800-tallet. Det andet mærke er det kendte runde grønne ROYAL COPENHAGEN-mærke. Dette mærke kom lige omkring 1900. I 1923 fi k dette mærke tilføjet DENMARK i en lige linje nedenunder. Mange samlere mener, at DENMARK betegner afslutningen af den gode periode. Det passer selvfølgelig ikke, men det er klart, at hvis man gerne vil have ‘antikke’ udgaver af disse modeller, kan man uden DANMARK være ret sikker på, at tingene er op imod 100 år gamle. Da der er så mange handlende og samlere af ældre musselmalet porcelæn, ligger priserne i ret faste rammer. Da samtidig alle steldele efter ca. 1900 er forsynet med et entydigt modelnummer, er det ret enkelt at spørge sig frem. Tallerkenen med markblomsterne er fra et håndmalet stel fra omkring 1900 og er til gengæld rent liebhaveri, da man ikke kan regne med at kunne supplere dem.
Steen Nottelmann, leder af Royal Copenhagens museum, Kbh.
Se flere vurderinger: