Min krenitskål er 14 cm høj og har en diameter på 25 cm. Den er i pæn stand, men har dog nogle små ridser udenpå, selv om den ikke har været brugt særlig meget. I bunden sidder stadig det originale mærke. Hvad er den værd?
Carsten L. DK

SVAR: Krenitskåle har indtil nu været meget populære, og store, velholdte skåle som denne kan nemt koste 800-1.000 kr. For ikke så længe siden blev krenitskålen relanceret i visse størrelser. Det får givet en negativ indflydelse på priserne på de mest gængse størrelser. Men visse store og små størrelser og flere specielle farver er ikke sat i produktion igen, og de vil derfor forblive samlerobjekter, og nogle samlere vil gå efter de gamle, originale skåle. Her er en mærkat som den omtalte en fordel.




Peter Kjelgaard, Bruun Rasmussen Kunstauktioner, Kbh.






Se også:


Kay Bojesen and?

Georg Jensen figur

Pynt til kaminen


Fra læser til læser:
Har du flere informationer om den indsendte ting? Måske ejer du selv samme genstand, eller måske har du ledt efter den i årevis. Skriv ekstra informationer eller fortæl om dit personlige forhold til genstanden. Skriv det i kommentarfeltet her nedenfor. Husk at skrive koden i det rette felt, inden du trykker på knappen send.

Kommentar

Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk