Italiensk keramikfad
lørdag 15.10.11
- Af Hans Jørgen Petersen
Dette gamle italienske polykrome keramikfad (diameter 37,5 cm) er relativt tykt i godset. Motivet er ristet ind i godset og derefter glaseret. Hvad der gør mig lidt undrende er, at der på bagsiden er skrevet i glasur ‘Made in Italy 1896’ – på engelsk. Er det tænkt for eksport eller som turistsouvenir? Hvad er værdien? Fadet er arvegods.
Anders R
SVAR: Det er en smuk tallerken – eller fad om man vil – formentlig en direkte kopi af et gammelt majolicafad. De smukke gamle fajancer var forbilleder, da man begyndte at fremstille souvenirs til de mange turister, der tidligt fandt vej til Italien. De blev købt og spredt over hele Europa. Deres fad er et pænt eksemplar, og så vidt jeg kan se, er det fra engang i 1930’erne, hvor man var begyndt at skrive Made in Italy på bagsiden. I en forretning vil den formentlig koste 500 kr.
Hans-Jørgen Petersen
Fra læser til læser:
Har du flere informationer om den indsendte ting? Måske ejer du selv samme genstand, eller måske har du ledt efter den i årevis. Skriv ekstra informationer eller fortæl om dit personlige forhold til genstanden. Skriv det i kommentarfeltet her nedenfor. Husk at skrive koden i det rette felt, inden du trykker på knappen send.