Helge Christoffersens halvnøgne dame er helt sikkert et unikastykke og formentlig lavet på hans eget værksted. Det var en gave til min onkel, der var en meget stor kul- og koks-grosserer omkring 1930-1970, fra hans hustru. I bunden står med blyant::»9.3.65 Til kære Sophus Med tak for alt. Ella. Glem mig aldrig.« Jeg vil gerne vide, hvad sådan en figur er værd i dag. Tom P.

Svar: Fotografiet viser Helge Christoffersens (1925-1965) signatur, og stilen er også typisk, selv om det tyder på, at materialet er lavere brændt end stentøjet fra Den Kongelige. Af Leif Lautrup-Larsens bog om stentøj fra den Kongelige fremgår det, at samarbejdet mellem Helge Christoffersen og fabrikken sluttede omkring 1954, så Helge Christoffersen må være fortsat på egen hånd indtil sin alt for tidlige død. Foruden signaturen er figuren mærket 11/2, hvilket kunne tyde på en limiteret produktion af nummererede eksemplarer. Vurderingen lyder på ca. 8.000 kr.





Steen Nottelmann, leder af Royal Copenhagens museum, Kbh.







Se også:


Unik dukkevogn

Interessant fad

Heerups svanemor

Kommentar

Familie Journal - Spilleklub
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk