Disse to vægvaser har jeg arvet fra mine bedsteforældre, som boede i Peking i de første 20 år af 1900- tallet. Både min kone og jeg er meget glade for dem, og nu kunne jeg godt tænke mig at vide lidt mere om dem. Kan man sige, hvor gamle de er, og hvor meget de evt. er værd?
Lars L. Søborg

SVAR: Det ser ud til at være et par fine Qianlong- vaser med den originale stand i behold. Det er såkaldt eksportvaser fra kejser Qianlongs regeringsperiode, der varede fra 1736- 1795, og de er ikke så sjældne endda. Stilen er ca. 1780 og meget dekorativ. I Qianlongs arbejdsværelse i Den Forbudte By i Beijing kan man se en hel væg med vægvaser udført i enten glas, porcelæn, jade eller bronze. Hvis Deres vaser er helt intakte, er vurderingen ca. 12.000 kr.

Anders Egeskov, Kilin Gallery, Kbh




 



Fra læser til læser:
Har du flere informationer om den indsendte ting? Måske ejer du selv samme genstand, eller måske har du ledt efter den i årevis. Skriv ekstra informationer eller fortæl om dit personlige forhold til genstanden. Skriv det i kommentarfeltet her nedenfor. Husk at skrive koden i det rette felt, inden du trykker på knappen send.

Se flere vurderinger:



Et ægte kup








Kommentar

Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk