Hvad er det værd?
Et ægte kup
tirsdag 24.8.10
- Af Peter Kjeldgaard
Jeg har aldrig selv været i stand til at finde præcise oplysninger om denne skammel, som jeg i sin tid har købt på et loppemarked. Kun at den er forhandlet hos Harbo Sølvsteen i Århus omkring 1950. Måske kan Antik & Auktions ekspert hjælpe mig? Jeg gav i sin tid 50 kr. for den og vil da også gerne vide, hvad den kan vurderes til
i dag.
S.G. Århus
SVAR: Det er så, hvad jeg vil kalde et rigtigt kup fra loppemarkedet! Klapstolen eller foldeskamlen er en meget sjælden model, som jeg indtil nu kun har set i en bog. Den er tegnet af arkitekt Peter Hvidt og udført af snedkermester Ludvig Pontoppidan sikkert engang i slutningen af 1940’erne. Stellet er af fi nt patineret cubamahogni og kindsædet det originale. Man må for guds skyld ikke gøre noget som helst ved stel eller sæde, hverken vaske eller rense det. Det ville svare til at brænde pengesedler af!Kvaliteten er altså helt i top, og skamlen er sjælden. Men Peter Hvidt er ikke et verdensnavn på linje med f.eks. Finn Juhl eller Wegner. Og når jeg lægger de forhold ammen, vil jeg sætte en vurdering af skamlen til 10.000-12.000 kr. Dog vil jeg ikke blive forundret, hvis den kunne gå højere på en auktion, for mange internationale øbelsamlere har nemlig en speciel forkærlighed for skamler.

Peter Kjelgaard, Bruun Rasmussen Kunstauktioner, Kbh.
Se også:
Fra læser til læser:
Har du flere informationer om den indsendte ting? Måske ejer du selv samme genstand, eller måske har du ledt efter den i årevis. Skriv ekstra informationer eller fortæl om dit personlige forhold til genstanden. Skriv det i kommentarfeltet her nedenfor. Husk at skrive koden i det rette felt, inden du trykker på knappen send.