Hvad er det værd?
Skab fra nyrokoko-tiden
mandag 4.10.10
- Af Henrik Münster-Swendsen
Vi har to bogskabe, som er ret dekorative, kønne, charmerende og praktiske, da bøger og andet ikke bliver støvet. De er begge 190 cm høje og vistnok af nøddetræ. Glas og udskæringer er i fin stand, og vi vil gerne vide, om de er danske, hvornår de er fra, og hvad de ca. er værd. På forhånd tak for et lødigt, informerende og underholdende magasin.
Niels H.
SVAR: Deres bogskabe er Christian 8.-møbler fra ca. 1840, hvor nyrokokoen er begyndt at slå igennem herhjemme. Træsorten kan være nøddetræ, men kan også være flammet mahogni, det er svært at se på fotoet. Det er sjældent, at bogskabe er så høje, så måske er de lavet til et gods. Selv om Christian 8.-møbler ikke er det mest hotte for tiden, så er bogskabe altid eftertragtede af netop de grunde, som De nævner, og vurderingen ligger på i alt 20.000-30.000 kr. Den havde været lidt højere, hvis der havde været tale om et par ens skabe.

Henrik Münster-Swendsen, Museumsbygningens kunstauktioner / Lauritz.com
Se også:
Fra læser til læser:
Har du flere informationer om den indsendte ting? Måske ejer du selv samme genstand, eller måske har du ledt efter den i årevis. Skriv ekstra informationer eller fortæl om dit personlige forhold til genstanden. Skriv det i kommentarfeltet her nedenfor. Husk at skrive koden i det rette felt, inden du trykker på knappen send.