For en del år siden arvede vi fire stole som denne. Det kunne være morsomt at få opklaret deres oprindelse. De var betrukket med skind, der desværre var så medtaget, at de måtte ompolstres. De har tidligere stået i borgmesterhjemmet i Gentofte i en del år. Kan det være Arne Jacobsen eller Frits Henningsen? Stolen er uhyre komfortabel og dejlig at sidde i. Der er ikke nogen mærker i stellet, men det oser af kvalitet.
Torben S., Herning

Svar: Det er en meget sjælden stol. En stol af en type, som alle auktionshuse lige for tiden er meget interesserede i at få indleveret, fordi interessen både herhjemme og ude i verden er enorm stor, og fordi efterspørgslen er glødende for store overpolstrede – nærmest skulpturelle – stole. Den er tegnet omkring 1940 af arkitekt Flemming Lassen (1902-84), bror til arkitekten Mogens Lassen, og er fremstillet af snedkermester Jacob Kjær. Det er svært at give en vurdering, fordi lige denne stol ikke har været udbudt før. Så sjælden er den! Jeg vil forsigtigt vurdere en enkelt stol til 40.000 kr. Mens prisen for fire samlet formentlig vil overstige 160.000 kr.



Peter Kjelgaard, Bruun Rasmussen Kunstauktioner, Kbh.






Se også:


Kay Bojesen and?

Georg Jensen figur

Pynt til kaminen


Fra læser til læser:
Har du flere informationer om den indsendte ting? Måske ejer du selv samme genstand, eller måske har du ledt efter den i årevis. Skriv ekstra informationer eller fortæl om dit personlige forhold til genstanden. Skriv det i kommentarfeltet her nedenfor. Husk at skrive koden i det rette felt, inden du trykker på knappen send.

Kommentar

  • 05. januar 2012 - kl. 20:27
    Hold da op hvor det er mange penge. men stolen set absolut også dejlig og komfortabel ud, selvom jeg nok ville have foretrukket en anden farve.
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk