Hvad er det værd?
Eftertragtede stole
onsdag 16.6.10
- Af Steen Nottelmann
Jeg vil gerne have disse møbler vurderet. Jeg har arvet dem samlet, men er ikke sikker på, de hører sammen. Spisebordet er i palisander og har to udtræksplader a 55 cm. Uden plader måler det 165 x 95 cm. Det er stemplet Vejle Stole- og Møbelfabrik. De otte stole er stemplet J.L. Møller Models. Danish Designs. Lone BK
SVAR: Stolene er tegnet af arkitekt N.O. Møller og er fremstillet på hans fars møbelfabrik, der i dag hedder Møller og Højbjerg. Møllerstolene, som de populært bliver kaldt, er de mest eftertragtede og populære stole fra denne fabrik. Selv om de er fabriksfremstillet, fremstår de med et højt håndværksmæssigt udtryk. De er steget kraftigt i pris fra nogle få hundrede kroner til i dag, hvor de ligger på 1.500-2.000 kr. pr. stk., hvis skindet er det oprindelige. For otte stole samlet ligger vurderingen på i alt 15.000-20.000 kr. under forudsætning af, at de er i pæn stand. Bordet vurderes til ca. 3.000 kr.

Peter Kjelgaard, Bruun Rasmussen, Kunstauktioner, Kbh
Fra læser til læser:
Har du flere informationer om den indsendte ting? Måske ejer du selv samme genstand eller måske har du ledt efter den i årevis. Skriv ekstra informationer eller fortæl om dit personlige forhold til genstanden. Skriv det i kommentarfeltet her neden for. Husk at skrive koden i det rette felt, inden du trykker på knappen send.
Se flere vurderinger:

Barnestol