Hvad er det værd?
Royalt puslespil
mandag 20.9.10
- Af Hans Hedegård
Jeg har et puslespil med 180 brikker, som forestiller dronning Margrethe som ca. 5-årig. Hun står ved en sandkasse med en vaskebalje og vasker tøj. Desværre mangler der en brik i nederste venstre hjørne. Hvad er sådan et værd i vore dage?
Per T.
SVAR: Der blev lavet rigtig mange puslespil af den kongelige familie i 1940’erne og 50’erne. De blev solgt hos boghandlere og legetøjsforretninger og var meget populære. I dag er der ikke så mange tilbage, og dem, der køber dem, er ikke så interesserede i at lægge dem. De køber dem mere for motivets skyld. På auktioner kan man finde dem i rodekasser, på loppemarkeder ligger de prismæssigt nok på op til et par hundrede kroner stykket, hvis æsken vel at mærke er pæn.

Hans Hedegård, Frederiksberg Auktionshus
Se flere vurderinger:

Japansk penselholder

Fin skidtfisk