Relief i blik

Vi vil meget gerne vide, hvad dette billede egentlig er for noget. Vi har to eksemplarer (ydre mål 56 x 43 cm), der hører sammen med titlerne ’Pendant la Sérenade’ og ’Aprés la Sérenade’. De er lavet i fint bearbejdet metal. Vi er ikke sikre på hvilket metal, der er tale om, for vi har ikke nænnet at prøve at pudse det. Den meget rustikke ramme er original og, som det fremgår, en del af værket. I hjørnet er navnet Le Vasseru præget, men om det er navnet på kunstneren, der har fremstillet værkerne, ved vi ikke, og vi blev ikke klogere af at søge på Google.

HF og NM, Frederiksberg

SVAR:
Det kan være svært ud fra et foto at se, hvad billedet er lavet af, om det er bronze, messing eller zink. Rent umiddelbart tror jeg, der er tale om et relief i blik, der ved en elektrolytisk fremstillingsproces har fået et lag af et ædlere metal. Og det ville derfor være forkert at begynde at pudse på det. Efter påklædningen at dømme er der tale om nogle renæssancescener fra Frankrig, men de er formentlig fremstilet lige før år 1900. Det er svært at sige noget om værdien, men en samlet salgsvurdering overstiger ikke 1.000 kr.

Jens Larsen

Fra læser til læser:
Har du flere informationer om den indsendte ting? Måske ejer du selv samme genstand, eller måske har du ledt efter den i årevis. Skriv ekstra informationer eller fortæl om dit personlige forhold til genstanden. Skriv det i kommentarfeltet her nedenfor. Husk at skrive koden i det rette felt, inden du trykker på knappen send.

Kommentar

Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk