Marinemalerens impressionisme
fredag 20.8.10
- Af Jeanette Trefzer
Jeg vil gerne have oplysninger om dette maleri af Holger Lübbers: Ved Skagen (28 x 40 cm) og en evt. værdi.
Bente H. Ebeltoft
Svar: Holger Lübbers (1850-1931) er mest kendt som marinemaler. Det er et pænt impressionistisk maleri, men det er som om, at rammen ikke giver det den afslutning, man kunne forvente. Det ville klæde motivet med en kontrast. De skriver ikke, om der står Ved Skagen på selve maleriet, eller om det blot er bag på rammen. Det har faktisk en betydning, for Skagen tæller altid op rent vurderingsmæssigt. Vurderingen lyder 2.000-3.000 kr.
Jeanette Trefzer, Kunstauktioner, Bruun Rasmussen
Se også:
Fra læser til læser:
Har du flere informationer om den indsendte ting? Måske ejer du selv samme genstand, eller måske har du ledt efter den i årevis. Skriv ekstra informationer eller fortæl om dit personlige forhold til genstanden. Skriv det i kommentarfeltet her nedenfor. Husk at skrive koden i det rette felt, inden du trykker på knappen send.