Ingen original
onsdag 13.7.11
- Af Niels Raben
I Antik & Auktion har jeg set en artikel under Priser & Tendenser om banebryderen Olaf Rude. Nu har jeg dette billede af Olaf Rude, så jeg er interesseret i at få oplyst værdien. Det måler 37 x 45 cm og er mærket: Olaf Rude 30. På forhånd tak.
Knud E. E., 2630 Tåstrup
Svar: Der er tale om en reproduktion – i dette tilfælde et tryk af en akvarel. Jeg ved ikke, hvor det er trykt, men Rude var en skattet kunstner, og der er blevet fremstillet og solgt adskillige tryk af hans motiver. Man kalder dem som regel – måske lidt nedladende – for sommerhuskunst. Man kan som regel kende dem på, at også signaturen er trykt. Hvis der imidlertid tillige er en blyantssignatur, kan det sælges som grafisk tryk for ca. 300-500 kr.
Niels Raben
Se også:
Fra læser til læser:
Har du flere informationer om den indsendte ting? Måske ejer du selv samme genstand, eller måske har du ledt efter den i årevis. Skriv ekstra informationer eller fortæl om dit personlige forhold til genstanden. Skriv det i kommentarfeltet her nedenfor. Husk at skrive koden i det rette felt, inden du trykker på knappen send.