Festlig plakat
onsdag 7.1.09
- Af Redaktionen
En aparte surrealistisk plakat af den svenske kunstner Max Walter Svanberg, desværre trykt i mange eksemplarer
Vi har meget glæde af jeres blad og håber, I kan sige noget om denne plakat. Jeg synes, den er meget speciel, og må kigge på den flere gange om dagen. Under billedet står der: Max Walter Svanberg. Den röda dagens blommande kroppar/les corps en fleur de la journée en rouge. Kan I vurdere den?
Inga D., Guldborgsund
SVAR:
Max Walter Svanberg (1912-1994) var en anerkendt svensk kunstner, der havde en nærmest aparte surrealistisk motivverden. Der er skrevet store værker om ham, men herhjemme er han ikke så kendt, selv om der måske er nogle, der stadig kan huske, at han holdt et par udstillinger i København, bl.a. i 1964 i Kunstnernes Kunsthal på Gammel Strand. Plakaten er fin og god, men det er og bliver en plakat trykt i mange eksemplarer, og den har derfor ingen kommerciel værdi af betydning.
Niels Raben
Se også:
Fra læser til læser:
Har du flere informationer om den indsendte ting? Måske ejer du selv samme genstand, eller måske har du ledt efter den i årevis. Skriv ekstra informationer eller fortæl om dit personlige forhold til genstanden. Skriv det i kommentarfeltet her nedenfor. Husk at skrive koden i det rette felt, inden du trykker på knappen send.