FAKTA OM BAJONET OG SABEL

Bajonetten er et stød- og stikvåben,
beregnet til montering på et gevær,
for anvendelse i nærkamp.
Bajonetten menes opfundet i 1640,
og er opkaldt efter det formodede
sted for fremstillingen, den franske
by Bayonne og består af en klinge
og et skæfte med tilhørende skede.

En sabel er et enægget sværd. Det
brugtes i krig fra omkring 1100-tallet
(i Mellemøsten) og helt frem til
første verdenskrig (i Europa), hvor
der sjældent opstod nærkampe.
I 1800-tallet lavede man sabler
krumme, hvilket gjorde dem
velegnede til kavaleriet.
Under Napoleonkrigene blev alle
franske infanterister udstyret med
en kort sabel, men den var så godt
som ubrugelig i kamp mod kavaleri,
hvilket førte til at de
fleste brugte bajonetter i stedet.
Nu om dage bruges sabler kun til
pynt og til konkurrencefægtning.
Kilde: wikipedia.org

Engang vi ryddede kælderen under familiens gamle bolig, fandt jeg denne sabel, som min tip-oldefar bar i krigen mod tyskerne i 1864. Han kom dog aldrig selv i kamp, skal det bemærkes. Man kan læse på klingen, at den er produceret i 1847. Men er det overhovedet en sabel, eller er det en bajonet? Og hvad kan den være værd?
Anker M., København

SVAR:
Det er hvad vi kalder "et sammenbragt barn" - dvs at den er sat sammen af mange forskellige dele. Den har umiddelbart ingen værdi, men sabelsamlere kan have interesse i den, da de kan bruge nogle af delene, hvis de kan identificere og matche dem med sabler, der mangler en lille del.
Kim Antons  www.antons.dk

Kommentar

Shop.dk
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk