Hvad er det værd?
Kasseløst ur
torsdag 1.7.10
- Af Anders Fredsted
Jeg har arvet et gammelt ur fra mine forældre, som havde det fra min bedstefar, der igen havde det fra sin far, som havde købt det af en nabo. Urskiven er vist af tin, og lod og perpendikkel af/belagt med messing. Det går upåklageligt og har en høj sprød tone, hver gang perpendiklen bevæger sig. Det har kun en viser – på jysk en ‘jenpeger’. Man havde god tid dengang og regnede ikke med minutter. Engang troede jeg, at det havde mistet sin ‘kasse’ som et bornholmerur, men det er vist ikke rigtigt? Kan I sige noget om alderen på uret og en vurdering?
Kirstine S. Billund
SVAR: Der er tale om et typisk standursværk, og det burde have en urkasse. Men kasserne forgår for det meste før selve værket, og det er nok det, der er sket i dette tilfælde. Frisiske ure har ganske vist ingen kasse, men de er til gengæld ofte dekorerede og har forgyldte blyornamenter i form af løver eller havfruer. Det er et fi nt gammelt ur, lidt primitivt måske, men håndsmedet og med en fi n skive. Én viser vidner om, at det er et gammelt værk, måske fra begyndelsen af 1600-tallet. Det har etdøgnsværk, for der er kun ét optræk, og det er svært at se, om der er en slagklokke. Det er i forvejen svært at sælge standure for tiden, og uden kasse overstiger en auktionsværdien ikke 1.000 kr.

Anders Fredsted, Bruun Rasmussen Kunstauktioner, Kbh.
Fra læser til læser:
Har du flere informationer om den indsendte ting? Måske ejer du selv samme genstand, eller måske har du ledt efter den i årevis. Skriv ekstra informationer eller fortæl om dit personlige forhold til genstanden. Skriv det i kommentarfeltet her nedenfor. Husk at skrive koden i det rette felt, inden du trykker på knappen send.