Hvad er det værd?
Messing-stager
onsdag 8.12.10
- Af Jens Larsen
I vores lokale Røde Korsgenbrugsbutik har jeg købt to flotte messinglysestager (45 kr.). Har fundet nogle på nettet, som ligner dem meget, de kaldes ‘Næstvedstager’. De er 15 cm høje, under bunden er der ind-graveret s:g:s (håndskrift). Jeg tror, at initialerne kunne være ridset ind af den oprindelige køber. Der er ikke et stempel i bunden. Er det mon Næstved-stager? Hvor gamle kan de være? Hvad er de værd? Dorit S.
SVAR: Stagerne er gamle – fra sidste fjerdedel af 1700-tallet. Det er nu ikke lige den type, man kalder Næstved-stager. Fødderne kan godt minde om disse, men piperne ser anderledes ud – de er mere rokokoprægede på de såkaldte Næstved-stager. Initialerne er ejerinitialer, og det sidste s. står sikkert for søn. Altså f.eks. Sven Gunnars søn. De har bestemt gjort et godt køb, men messingstager er ikke helt så eftertragtede i dag, som de har været. Vurderingen lyder på ca. 1.500-2.000 kr..

Jens Larsen, Antik og Kuriosa, Kbh.
Fra læser til læser:
Har du flere informationer om den indsendte ting? Måske ejer du selv samme genstand, eller måske har du ledt efter den i årevis. Skriv ekstra informationer eller fortæl om dit personlige forhold til genstanden. Skriv det i kommentarfeltet her nedenfor. Husk at skrive koden i det rette felt, inden du trykker på knappen send.
Se flere vurderinger:

Japansk penselholder

Aluminia med hollandsk motiv