Hvad er det værd?
Maritime kroner
onsdag 23.2.11
- Af Jens Larsen
Disse gamle skibskroner har jeg arvet. Jeg ved ikke, hvor de stammer fra, men de er højst tænkeligt fremstillet i jern, for de er meget tunge. Den store krone er ca. 30 cm – de små ca. 17. Det eneste, jeg ved, er, at vores familie har haft dem i ca. 40 år. Jeg ønsker ikke at beholde disse og er interesseret i at høre, hvad de mon kan sælges for.
Jan Thomsen, 9970 Strandby
SVAR: Kronerne er formentlig fremstillet i begyndelsen af 1900-tallet og kan sagtens have været brugt som dekoration inden for marinen. Jeg kender ikke til lignende kroner, men mener, at marinen eller hæren er et udmærket bud. Den store krone ville jeg give en udsalgspris på ca. 600 kr. og de små ca. 400 kr.

Jens Larsen, Antik og Kuriosa, Kbh.
Fra læser til læser:
Har du flere informationer om den indsendte ting? Måske ejer du selv samme genstand, eller måske har du ledt efter den i årevis. Skriv ekstra informationer eller fortæl om dit personlige forhold til genstanden. Skriv det i kommentarfeltet her nedenfor. Husk at skrive koden i det rette felt, inden du trykker på knappen send.
Se flere vurderinger:

Japansk penselholder

Aluminia med hollandsk motiv