Jeg vil gerne høre, om dette japanske/kinesiske spisesæt er noget værd, og hvor man skal henvende sig. Det er 20 cm langt, og jeg tror, at pindene er af elfenben. Min morfar har haft det i mange år, så det er i hvert fald 40 år gammelt.
H. B. 2820 Gentofte

SVAR: Der er tale om et kinesisk spisesæt fra de nordvestlige kinesiske provinser, hvor det i flere hundrede år har været almindeligt brugt at have to spisepinde og en kniv i et hylster. Det har faktisk altid set sådan ud og gør det den dag i dag. Jeg vil mene, at Deres sæt er ca. 200 år gammelt, det ser ud til at være lavet af hard wood – et ædeltræ af palisanderfamilien i en gedigen og pæn kvalitet. Men der er ikke mange samlere til sådanne spisesæt, og udsalgsprisen ligger på ca. 1.500 kr. På en auktion vil hammerslaget være meget mindre.

Anders Egeskov, Kilin Gallery, Kbh




 



Fra læser til læser:
Har du flere informationer om den indsendte ting? Måske ejer du selv samme genstand, eller måske har du ledt efter den i årevis. Skriv ekstra informationer eller fortæl om dit personlige forhold til genstanden. Skriv det i kommentarfeltet her nedenfor. Husk at skrive koden i det rette felt, inden du trykker på knappen send.

Se flere vurderinger:



Et ægte kup








Kommentar

Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk