Henning Koppel er uddannet hos professor Utzon-Frank på Kunstakademiets billedhuggerskole, og han demonstrerede i perioden efter anden verdenskrig, at han kunne bruge sølvet som en del af den frie kunst. Hans kander, æsker, lågfade er skulpturer, man kan bruge, og de virker samtidig næsten levende.

Sikkert talent
Allerede som barn tegnede Henning Koppel ustandselig, og han var ikke et øjeblik i tvivl om sine evner og sit talent, men hvilken vej han skulle vælge, var i ungdomsårene ikke helt afklaret. Gennem forbindelser med Orrefors Glasværk og Svenskt Tenn stiftede han bekendtskab med det kunsthåndværk, der skulle blive hans ‘skæbne’. Han designede forsøgsvis nogle smykker, som direktøren for Georg Jensens sølvsmedje, Anders Hostrup-Pedersen, tilfældigvis fik at se. Her var da vist et talent!

Brød med Georg Jensens skønvirkestil
En forårsdag i 1946 dukkede Henning Koppel så op i Ragnagade, hvor Georg Jensen dengang havde værksted, og sagde, at han godt ville prøve sølvet, men på den betingelse, at han ikke skulle gå på kompromis, og at tingene ikke skulle ligne Georg Jensens skønvirkestil! Koppels første smykker, tegnet i 1947, var sandelig også helt, helt anderledes. Armbåndet var sammensat af elementer, der ligner en hvals ryghvirvler, og de er gennem årene dukket op i forskellige sammensætninger og virker også i dag moderne.




Smukt er svært  
På sølvsmedjen var der tradition for store fade, og Henning Koppel ville gerne yde sit bidrag. Ingen ved, hvor omfattende forarbejdet var, men en dag i 1953 kom han ind på Hostrup-Pedersens kontor med en 65 cm lang lermodel, som havde en form og styrke, man aldrig havde set magen til. Det blev besluttet at transformere den til sølv, selv om sølvsmeden, der tidligere havde demonstreret et særligt talent for Koppels formsprog, vurderede, at det var umuligt.”Find en måde at gøre det på,” svarede Koppel, ”og sørg for, at de to samlinger passer perfekt til hinanden.” Fiskefadet nr. 1026 var født. Sammen med hans kande ’den gravide and’ har den gjort Koppel verdensberømt.