En stige, der også er en stol - som Cecilie Manz ikke kalder en stol, men 'en ting man kan sidde på.

At man som møbeldesigner kan tænke skævt på den kreative måde er Cecilie Manz (f. 1972) et fint eksempel på. Et hurtigt tilbageblik: Hun har designet en stige, der også fungerer som en stol. Et bord, der kan indstilles til seks højder. Et stativ, døbt ‘Tøjtræet’, som er et møbel til at slænge tøj på. Og blandt rækken af møbler, hun har tegnet, er bl.a. ‘Den lave flade til den minimale bolig’.
Møblet er Cecilie Manz’ bud på, hvordan alt overflødigt kan skrælles væk, og det er samtidig et eksempel på med hvilken konsekvens, hun arbejder som møbeldesigner. Fra idé til færdigt produkt går der en lige linje, barberet for kompromiser af enhver art, og man skal tilbage til 1930’ernes funktionalisme for at opleve den samme holdning og konsekvens.

Cecilie Manz tegende ‘Mikado Bordet’ i 2003. Benene udgøres
af tre forvoksede Mikado-pinde, der ligner tændstikker. Stikker
man dem ind i hvert sit skævtborede hul i bordpladen, mødes
de og strammes, og vupti: Bordet har fået understel.

Selv synes Cecilie Manz, at verden er proppet med møbler. Så når hun tegner en stol, skal det ikke være »en stol oven i en anden stol,« som hun siger. Altså endnu en stol, som til forveksling ligner alle de andre på fire ben. Men en stol båret af en idé. Derfor taler Cecilie Manz heller ikke om en stol, men om »en ting man kan sidde på.«