Swatch
Fra venstre mod højre: Fra vinterkollektionen i 1983;
‘Blue Ribbon’ fra 1986-87; ‘Modèle avec personnages’ fra 1986;
Fra 1992, designet af Sam Francis; ‘Breakdance’ fra 1985.

Efter gyldne årtier var den schweiziske urindustri i slutningen af 1970’erne helt i knæ. Japanerne havde med deres nye digitalure overhalet det lille berømte bjergland indenom. I tørre tal var 1.600 schweiziske virksomheder med 90.000 ansatte blevet til 600 virksomheder med 30.000 ansatte. Det gik rigtig, rigtig dårligt.

Swatch

SWATCH OG DE KENDTE

Den verdensberømte popkunstner Andy Warhol var vild med Swatch-ure og købte selv eteksemplar af hvert eneste af de ure, der nåede at blive produceret, inden han døde i 1987. Blandt de mange danskere, som også er faldet for urene, er kronprins Frederik, kendiskokken Nikolai Kirk og rapperen og Talent 2009-dommeren Jokeren.

Der måtte handles, og dét blev der. Modtrækket kom, og det var – sådan lidt overordnet set – bare 300 kr., der skulle til for at redde den schweiziske urindustri. Det var nemlig dét, man prissatte det helt nye ur til. Et ur i plastic, der var så sjovt og uhøjtideligt udformet, at alle ville falde for det. Og ikke mindst: Et ur, der var så billigt, at alle ville have råd til det. Navnet, man gav uret, var Swatch.

Genialt koncept

Tanken og konceptet bag Swatch var noget, der ligner genial. Det nye billige ur skulle være så trendy og anderledes, at man ville lægge mærke til det. Og i 1981 hittede man så på navnet. Et reklameslogan var fødselshjælper. Det lød: »You can have a second home, why not a second watch?« Reklamefolkene var hurtige. S’et i second blev trukket sammen med watch – S’watch.

Fra fabrik til must-have

Året var 1982, da de første 4.000 Swatch-ure kom ud fra fabrikken. Det skabte, som man havde håbet på og bedt til, trafik i butikken. Ikke fra dag til dag, men op igennem 1980’erne bed mærket Swatch sig mere og mere fast. Uret blev et must have.

Samlerobjekter

Urene er for længst blevet samlerobjekter, og på eBay, den internationale net-auktion, kan man se prisernes himmelflugt. De tidligste ure går indimellem til ekstremt høje priser. Det dyreste – det første Swatch-ur overhovedet – sidder meget oplagt på håndleddet om Swatchs ukronede konge – Nicolas G. Hayek. Han blev for nylig tilbudt 1 mio. dollars for det, men takkede pænt nej tak.

Swatch

Verdens første Swatch-ur fra 1982.
Det var tænkt til og kom også til at redde den schweiziske urindustri.






Gammelt ur i nyere kasse

Kaminure på mode igen

Forelsket i gamle ure

Kommentar

Shop.dk
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk