Engang blev plastic opfattet som andenklasses materiale, fordi det er syntetisk fremstillet. Men i 1960’erne satte møbeldesigneren Verner Panton tingene på plads, da han skabte den revolutionerende stol ‘Panton Chair’. Helt og aldeles i plastic. Siden er mange af hans kolleger hoppet på plasticvognen, og nu har plastic-møblerne opnået samlerstatus.

Den var godt nok svær i et land som Danmark, berømmet for sit møbeldesign udført i de bedste træsorter og i ypperlig snedkermæssig kvalitet. Der var ingen af de danske møbeldesignere, der skulle nyde noget. Plastic? Næh, ellers tak.
Men i Schweiz sad designoraklet Verner Panton og tænkte tanker. Panton havde arbejdet på forskellige tegnestuer, sidst hos Arne Jacobsen, og havde sendt sig selv i æstetisk eksil i Schweiz. Og dernede – fra 1963 – frigjorde han sig helt fra den danske møbeltradition og pejlede sig i stedet ind på den europæiske designscene, som han i løbet af ganske få år blev en fremtrædende medspiller på.
I plasticen så Panton alle tiders materiale. Det kunne være blødt og hårdt, men først og fremmest bøjeligt, tillige opalt og transparent, og så kunne det være i alle mulige farver og snildt overskride palettens traditionelle. Panton selv jonglerede med 84 farvetoner.


Philippe Starcks ‘Louis Ghost’ fra 2002 er en
både sjov og fræk opdatering af rokokoen.
Den koster i dag ca. 1.700 kr

Revolutionerende Panton
Det fantastiske ved plastic er netop, at det er plastisk og derfor kan formes fuldstændig, som man ønsker det. Men først skulle materialet i mere end én forstand en ordentlig tur igennem vridemaskinen. Nok blev plasticen i starten beundret som en del af den nye, moderne verden, men efter Anden Verdenskrig var det ikke just et godt ry, som klæbede til materialet. Det var ikke fint. Sagde man. Og det gjorde ingen forskel, at plasticen var så meget billigere end møbeldesignernes favorittræ og derfor kunne produceres og sælges til priser, hvor de fleste kunne være med.
Det var Verner Panton, som skabte de første møbler udelukkende i plastic og fra dag ét svor plasticen evig troskab.
Han lancerede i 1960 med sin banebrydende stol ‘Panton Chair’, som et suverænt eksempel på, hvad plastic kan bruges til. Stolen kunne stables og blev et hit.
I midten af 1990’erne begyndte en række unge nye danske og internationale designere at flirte med plasticen. Herhjemme var Niels Hvass den første, som med en suveræn tilgang til materialet designede møbler i plastic. Kasper Salto var en anden i den nye generation, der med sin stol ‘Ice’ anvendte plasticen som en del af møblet. Siden er flere og flere med Christian Flindt som den toneangivende i den unge plasticgeneration fulgt efter. Plasticen er for alvor blevet stueren. Var der nogen, der sagde Plastic Fantastic?

EAMES' PLASTICSTOL

Charles og Ray Eames prøvede
kræfter med plastic helt tilbage i
1948. I 1950 gav Eames sit bud
på et møbel, hvor plasticen spillede hovedrollen: en gyngestol med sæde, ryg og armlæn støbt i ét – som en formpresset skal – og efterfølgende monteret på et stålunderstel. Det var et møbel, som materialemæssigt rykkede, og som givetvis fik andre designere til at vende blikket imod plasticen, bl.a. Joe Colombo, der var en nøglefigur i moderne italiensk
design i 1950’erne og 1960’erne og skabte igennem de to årtier en række futuristiske møbler, hvor han lod plasticen indgå som en materialedel i nogle af dem.


















Kommentar

Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk