1:6 DESIGN's miniature-Ægget fylder ikke meget ved siden af porcelænsisbjørnen.

Prisen på Ægget er pebret, og er man vild med det, men ikke har råd, er der hjælp at hente hos 1:6 Design. Firmaet, der er startet og drives af Anne Donnerup, producerer miniature-modeller af de danske møbelklassikere, og her kan man bl.a. også få Ægget. Pris: 1.995 kr. Man kan ganske vist ikke sidde i det, men man kan holde det i hånden eller dekorativt have det stående og nyde dets unikke linjer og hele form.


1:6 DESIGN's miniature Ægget
betrukket med Paul Smith-stof.

Nøjagtig kopi i sjettedel størrelse

Miniature-modellen er en nøjagtig kopi af storebror, og Fritz Hansen, der producerer Ægget, har ikke alene sagt god for modellen, men har også mini-Ægget stående i deres showroom. Ægget i størrelsen 1:6 fås i 10 forskellige farver og som en nyhed nu også betrukket med stoffer, skabt af henholdsvis engelske Paul Smith (stribet) og japansk-franske Kenzo (mørk rosa). Her er prisen dog lidt højere.

1:6 DESIGN. Mini-Ægget med Kenzo-stof.
Mini-Ægget med Kenzo-stof

Inspireret af møbelbutik i Wien

Anne Donnerup fik ideen til de små modeller under et ophold i Wien, hvor hun besøgte den spændende møbelforretning Galerie Ambiente, som ikke alene forhandlede de berømte wienerklassikere Josef Hoffmann, Otto Wagner og Koloman Moser, men også selvsamme møbler i skalastørrelsen 1:6. Hjemme igen startede Anne Donnerup så sit eget 1:6 Design, der producerer møbelklassikere, hvor den første var Syveren, som Arne Jacobsen tegnede i 1955.

Se udvalget af miniaturemøbler hos 1:6 DESIGN
Læs også om GULDBRYLLUP MED ÆGGET

Kommentar

Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk