Halskæden der gik for 65.500 dollars




Halskæde af René Lalique



Armbånd og øreclips fra omkring 1925

Læs også:



På søens bund i 70 år


Selv i disse krisetider findes der folk med penge på lommen og lyst til luksus. Det viste sig med al tydelighed, da Sotheby’s i New York holdt auktion over kunstnerisk udførte smykker gennem 150 år. Mange af smykkerne, som udgjorde en Aladdins skatkiste af skønne juveler, gik pænt over vurderingen 

Ny-renæssance
Halskæden i ny-renæssance stil og af guld, diamanter, perler og emalje, var mærket Wièse og lavet efter 1890. Den var vurderet til 25.000-35.000 og gik for 65. 500 dollars (ca. 361.000 kr.) Maison Wiése var et juveler-firma i Paris, grundlagt i 1844 og virksomt til 1920’erne. 

Ikke kun glas
René Lalique (1860-1945), fransk designer, er især berømt for sine skønne glas-ting. Smykker lavede han dog også, og denne halskæde skabt af ham i 1900 af guld, emalje og ferskvandperler, hentede den nette sum af 77.500 dollars ind (ca. 427.000 kr.) mod en vurdering på 40.000-60.000 dollars.

Eftertragtet
Gaven til kvinden der virkelig har alt: Dette sæt med armbånd og øreclips, lavet af diamanter og rubiner omkring 1925, har måske engang prydet en oliemillonærs frue. Diamanterne i armbåndet er tilsammen på ca. 9.25 karat, mens dem på øreclipsene udgør ca. 1.15. karat. Nogen har været helt vild for at få disse smykker, for vurderingen på 35.000-45.000 dollars blev langt overgået af hammerslaget på 107.500 dollars (næsten 600.000 kr.).

Kommentar

Shop.dk
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk