12.5 mio. kr. – dét er hvad det britiske auktionsfirma Bonhams regner med, at et sjældent to-sæders Mk IX Spitfire-fly kan indbringe på auktion d. 20 april, skriver The Guardian.

Reddet fra skrotplads
Den gamle Spitfire blev leveret til RAF 23. oktober 1944, og er således en af de 23.000 Spitfires, der blev bygget under Anden Verdenskrig. Flyet blev reddet fra en skrotplads i Sydafrika for 30 år siden, og er nu blevet restaureret af firmaet Classic Aero Engineering, så det atter har flyvetilladelse.

Ombygget
Firmaet har også ombygget Spitfiren til et to-sæders øvelsesfly, og da RAF aldring brugte Spitfire-øvelsesfly, er den malet i farverne for det hollandske luftvåben, som havde tre Spitfire-øvelsesfly, hvoraf de to styrtede ned. Flyet har fået sit nr., H-99, efter den holllandske Spitfire, der undgik at styrte ned.

Slår rekorden
Bonhams mener ikke, at ombygning af flyet vil nedsætte dets værdi. I september sidste år solgte Bonhams en Mk XVI i New Zealand for 10.09 mio. kr., den hidtidige rekord for en Spitfire.

www.guardian.co.uk

Kommentar

Shop.dk
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk