Ved en auktion hos Christie’s i New York 4. maj blev den hidtidige verdensrekord for prisen på et kunstværk slået, skriver Frankfurter Allgemeine. Det skete, da Pablo Picassos ’Nøgen kvinde på billedhuggerens podie’ gik for 106.482.500 dollars.(næsten 599 mio. kr.). Den hidtidige rekord faldt hos Sotheby’s i London i februar, da Alberto Giacomettis skulptur – Gående mand’ indbragte 523 mio. kr.

Solgt på ni minutter
Det tog ni minutters heftig budafgivning, før en anonym samler pr. telefon sikrede sig værket. Og sig ikke ét ord om økonomisk krise, for i begyndelsen faldt buddene så hurtigt, at auktionarius knap kunne holde trit med dem. Først da man nåede op på 90. mio. dollars, kom buddene lidt trægere.

Fra privat samling
Picasso malede det 162x130 cm. store billede på én eneste dag, 8. marts 1932, og modellen er hans elskerinde, den unge Marie-Therese Walther. I 1936 købte kunsthandleren Paul Rosenberg det direkte af Picasso. Værket overlevede Anden Verdenskrig på et lager i Tours i Frankrig, og blev så i 1951 købt af ægteparret Frances og Sidney Brody, han californisk ejendomsmægler-magnat. Det var fra deres samling, at billedet nu blev solgt sammen med 25 andre numre.

Læs også:
Sherlock Holmes-skabers mystiske maleri

Kommentar

Shop.dk
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk