Den ydmyge stjerne
Foto-portræt af Sir Laurence Olivier på auktion
tirsdag 18.5.10
- Af Susanne Jørgensen
Et fotografisk portræt af den britiske stjerneskuespiller og Shakespeare-fortolker par excellence, Sir Laurence Oliver, kommer snart under hammeren hos Bonham’s i London. Billedet blev taget af den kendte fotograf David Bailey og forventes at indbringe 4.000-6.000 pund (35.000-52.000 kr.).
To flasker champagne
Fotografiet blev taget på Olivers 80 års-fødselsdag, to år før hans død i 1989. David Bailey har for nylig i et interview i The Observer røbet, at han var betænkelig ved at skulle arbejde med den store skuespiller, der ikke var kendt for at være nem at omgås. >Jeg tænkte: Hvordan skal jeg dog klare denne mand? Men han drak to flasker champagne, og hans sygeplejerske måtte hjælpe ham op ad trapperne. Han var totalt ukrukket og en meget flink fyr<.
Velgørenhed
Bailey forærede siden billedet til en auktion til fordel for opførelsen af ’The Olivier Building’ i forbindelse med the Royal Court Theatre i London. Det blev købt af den nuværende ejer ved denne auktion og det ledsages ved den kommende auktion af programmet og et auktionskatalog fra dengang, signeret af Lady Olivier.
Læs også: