Reolen 'Casual Cupboards' fra 1999 blev startskuddet
for Louise Campbells kommercielle karriere.
Morgendagens antikviteter
torsdag 2.10.08
- Af Palle Schmidt / Foto: Køppe gallery, Galerie Montan og privat
Hvis du vil være sikker på at købe design, som stiger i værdi og engang opnår klassikerstatus, er
det unikatingene, du skal kigge efter. Her får du tips til fremtidens antikviteter.
Vi vil gerne eje og omgive os med noget, ikke ret mange andre har. Og kan vi eje noget, som garanteret ingen andre har, fordi der er tale om unikating, er det endnu bedre.
I branchen – auktionsverdenen og hos førende design- og antikvitetshandlere – er man opmærksom på tidens trend. Går det, som det har gjort før, så vil der gå 10-15-20 år, før de ting, som er helt nye nu, får status som samlerobjekter med større eller mindre prisstigninger til følge. Det gælder specielt smykker, objekter og designermøbler. Her er det oplagt med et kik både tilbage og frem.
Da Arne Jacobsen, Finn Juhl, Hans J. Wegner og Børge Mogensen med kolleger gjorde danske møbler moderne, blev der skrevet designhistorie. Men der skulle gå hen ved 30 år, før priserne på deres møbler steg markant med imponerende hammerslag på auktion efter auktion.
Mit smykke - og kun mit
Der er stigende interesse for designere, som i smykkesammenhæng ikke alene prøver nye materialer, men også går op i volumen. En af de mest markante p.t. er Mette Ravn, der laver smykker i keramik. En diskret fingerring er ikke lige hendes stil, så den, som bærer en af hendes, er sikker på opmærksomhed. Prisniveau: 2.000 kr.
Flere og flere vil gerne bære et smykke – med halskæden som det mest synlige, dominerende og signalerende – som ingen andre kan få fingre i, fordi der er tale om et unikasmykke.
Disse smykker er lige så langsomt ved at opnå samler- og investeringsstatus, hvilket nok skal smitte af på priserne de kommende år. Her forventes smykkerne ledsaget af et helt andet prismærke, når de engang i fremtiden sættes til salg i anden eller tredje ombæring.
Nye talenter skal brandes
Op igennem 1990’erne kom der en ny generation møbeldesignere på banen. De tog nok arven op efter møbelklassikerne, men gik også deres helt egne originale veje. Her bevægede de sig med stort talent ud i grænselandet mellem funktion og kunst. Disse nye designere spås i dag status som fremtidens møbelklassikere, så med priserne på møbelklassikerne in mente er det nu, man skal købe deres møbler.
De første år tegnede de nye unge designere en række møbler, som aldrig kom i produktion. Møbler, som i dag er efterspurgte unika-arbejder. Lederen af afdelingen for moderne kunst og design hos Bruun Rasmussen, Peter Christmas-Møller, understreger dog, at det er vigtigt, at designerne parallelt har møbler i produktion. På den måde brander og fastholder de opmærksomheden på deres produkter.
»Det bliver først interessant og investeringsspændende, hvis man løbende kan se – og købe – møbler af designerne,« siger Peter Christmas-Møller: »Hvis en designer kun tegnede unikamøbler, ville der gå for langt imellem, at navnet blev promoveret, og så ville unikamøblerne investeringsmæssigt være knap så interessante. Men ser man deres møbler her og der, både øger og fastholder det interessen for deres arbejde generelt. Og hver gang designerne laver nye ting og bliver omtalt, sættes der samtidig spot på deres tidligere arbejder. Det er dét, der skete med møbelklassikerne, og det er dét, som nu er ved at ske med den unge generation.«
Læs om nogle bud på fremtidens møbelklassikere:
Louise Campbells 'Henslængte klædeskabe'
Niels Hvass' stol 'Loop
Hans Sandgren Jacobsens taburet 'Gallery'
Kasper Saltos stabelstol 'Runner'
Smykker i Limited edition
I en brand-orienteret og mere og mere personfikseret tid vil man gerne skille sig ud. Dét vil ifølge Claus Andersen fra Galerie Montan, der er Danmarks eneste sølvgalleri, blive mere og mere udtalt de kommende år, hvilket sølvdesignerne, både dem som laver smykker, objekter og større korpusarbejder, er sig bevidst.
»Et begreb som ‘limited edition’ får større og større betydning,« siger Claus Andersen.
»Men det er her vigtigt at vide, hvor mange eksemplarer et smykke, et korpusarbejde eller et møbel for den sags skyld er lavet i. Og tillige at produktionen ikke genoptages senere. Samtidig er der stigende interesse for at investere i design, der laves i forskellige træsorter, fra de lyse skandinaviske til de mørke eksotiske. Ligesom det også er værd at huske på, at da der er tale om håndarbejde, vil det samme stykke design tage sig en lille smule forskelligt ud fra gang til gang.«