Efter årtier i glemslen er brochen nu fremme i modebilledet igen - både klassiske og moderne, som skabes af tidens hotte smykkedesignere.

Engang var brochen enhver stilbevidst kvindes faste følgesvend, men siden blev den gemt væk. Lige indtil modeskaberen Karl Lagerfeld sendte en stribe modeller på podiet udstyret med så store brocher, at de kunne ses selv fra de bageste rækker. Så kom brochen retur. Efterfølgende blev der både kikket tilbage på de klassiske brocher og sat spot på de brocher, som skabes af den nye generation af innovative smykkekunstnere. De snupper det bedste fra historien, men først og fremmest designer de smykker med et stærkt personligt twist.

Brocher som modetilbehør
Den fornyede interesse for brocher mærkes også i auktionsverdenen, hvor spottet p.t. sættes på både de elegante skønvirkesmykker, skabt i årene 1900-1925, og på den smykkekunst, som berømte designere som Henning Koppel og Nanna Ditzel skabte.
Lederen af Bruun Rasmussens afdeling for smykker, Heidi Schophuus Jensen, ser den nye interesse for brocher som et udtryk for, at tidens mode- og stilbevidste kvinder gerne vil skille sig ud: »Og dét kan man med en broche, som kan flyttes rundt på tøjet og tjene et både praktisk og dekorativt formål. Vi ser, hvordan man bruger mere og mere tilbehør i moden, og det er her, brochen indtager en unik plads. Fordi der i modsætning til fingerringe, øreringe og halsklæder kan flyttes rundt med den. Og så er brochen et helt lille kunstværk i sig selv.«

1. Gitte Bjørns broche i hvidguld med citriner. Prisniveau: 19.500 kr. 2. Mette
T. Jensens broche med cirkel på cirkel, sølv og bejdset bøgetræ. Prisniveau:
3.500 kr. 3. Kasia Gasparskis . ‘Blå bambus’ i sølv, 18 kt. guld og lak. Pris-
niveau: 7.500 kr. 4. Nanna Ditzel-broche fra 1953, udført med hhv. sorte og
røde emaljestriber hos A. Michelsen. Prisniveau: 8.000 kr. 5. Frederik Kastor
Hansens broche udført ca. 1910, sølv med to opaler. Prisniveau: 25.000 kr.
6. Mogens Ballins broche fra 1918, sølv med vedhæng af rav. Prisniveau:
9.000 kr. 7. Kay Bojesen-broche fra ca. 1912, sølv, ametyster og rav. Pris-
niveau: 14.000 kr. 8. Mette Saabye kaster sig over både guld, sølv, træ,
perlemor, knapper, glas og porcelæn. Prisniveau: 4.000-5.000 kr.

Unika-brocher
Claus Andersen fra Galleri Montan, Danmarks eneste galleri for moderne dansk og internationalt sølv, siger: »Det er kendetegnende for de brocher, som skabes af de nye smykkedesignere, at der er tale om unikaarbejder. Samtidig er det opsigtsvækkende brocher, både i form af designet og i form af de mange nye og forskellige materialer, som anvendes og kombineres på overraskende måde. Og fordi der er tale om unikasmykker, er folk også villige til at betale lidt mere.«
Så på med brochen igen!

Box
Brocher fra oldtid til nutid
Brochen daterer sig helt tilbage til oldtiden, i sin simpleste form blot i form af en sikkerhedsnål beregnet til at holde klædedragten sammen. Senere blev sikkerhedsnålen udsat for kunstneriske påfund og begyndte at ligne, ja, en broche. De første med dekorativt islæt sås i middelhavskulturerne, og som med så meget andet var det det gamle Rom, der lagde niveauet. I renæssancen kunne man ikke dy sig for at gå op i volumen, nogle af de største og mest spektakulære brocher sås her, og sådan fortsatte det i århundrederne frem, hvor ikke mindst den parfumerede rokoko var storleverandør af elegante brocher i guld og ædle stene. Herhjemme blev der med skønvirkesmykkerne skrevet designhistorie. Smykkerne, herunder først og fremmest brocher, blev skabt i et vellykket samarbejde imellem malere og billedhuggere og så de håndværkere, der elskede og kunne deres fag og med professionel stolthed udførte smykkerne.

Box
LÅN EN BROCHE

Skal man som dansker optræde i officiel sammenhæng, kan man låne fra Smykkeskrinet, der officielt hedder Statens Kunstfonds Smykkeskrin. Det er en samling af de smykker, herunder brocher, som er indkøbt af Udvalget for Kunsthåndværk og Design siden 1978.
I marts 2007 oprettede man en låneordning, og formålet er at bringe smykker, der er indkøbt af Statens Kunstfond, til anvendelse i det offentlige rum. De indkøbte smykker kan med andre ord udlånes til danskere, som har – som det hedder i vedtægterne – »en specifik opgave i form af optræden eller ledende funktion i en officiel sammenhæng i Danmark, det vestlige Europa, Nordamerika eller Australien.«
Kunstfonden mener på den måde, at lånerne kan være med til at fremme dansk smykkekunst og udbrede kendskabet til smykkerne og de kunstnere, der har skabt dem.
Læs mere på www.statenskunstfondssmykkeskrin.dk