Proveniens kan også omfatte f.eks. smykker, ejet – og båret – af kendte.
Folk med hang til premierer og receptioner af en vis kaliber kunne i årtier
ikke undgå at bemærke Erna Hamilton, også kendt som ‘grevinden på
tredje’ med henvisning til hendes store herskabslejlighed på Østerbro i
København. Hamilton, som elskede at sole sig i fotografernes blitzlys, viste
sig aldrig offentligt uden at bære et repræsentativt udvalg af sin smykke-
samling. Da hun døde, kom hele hendes indbo på auktion, herunder hendes
mange smykker, hvor stort set alle gik over vurderingen. Fordi de havde
tilhørt hende.

Da den amerikanske præsident John F. Kennedy skulle mødes i sin allerførste tv-duel med Richard Nixon, blev han placeret i en stol tegnet af den danske møbel-arkitekt Hans J. Wegner – og vupti var stolen verdensberømt. Så da danske Annette Rachlin fra firmaet ‘Furniture from Scandinavia by Annette Rachlin’ i Washington til et arrangement mødte Bill Clinton, kunne hun ikke dy sig og sagde til ham: »I think it is time for a new presidential chair.« Det var Kasper Salto og hans Runner-stol, hun havde i tankerne. Og Clinton bed på. ‘Runner’ blev en del af møblementet i Det Hvide Hus. Det er sådan noget, der skaber proveniens.

Proveniens
Proveniens kommer af latin, betyder ‘komme frem’, og bruges i auktions-verdenen, når der knytter sig navne og historie til de ting, som skal under hammeren. Tingene har deres egen kvalitet, men løftes op til noget mere, når kendte og berømte kan hægtes på. Det kan godt være, at man pynter sig med lånte fjer, og at der også er en portion snobberi forbundet med begrebet proveniens. Men sandheden er, at prisen er en anden og altid højere, når der knytter sig en person eller historie og gerne begge dele til et maleri eller en antikvitet.

Et maleri, der har været vist på en række udstillinger, gerne på museer, bliver på auktioner desuden handlet til større priser end et maleri af samme kunstner fra samme år, som kommer frisk fra kunstnerens atelier. Og hvis vi tager omkring afdelingen med antikke møbler, så er stolene, kommoden, chatollet, spejlet eller lysekronen mere værd og handles til højere priser, hvis de har tilhørt de kendte og berømte.

Kendt Flygel Tingene behøver ikke altid at have været ejet af kendte for at opnå højere priser. De kan indimellem også nøjes med at være brugt af kendte. Poul Henningsen (1894-1967) tegnede i 1931 sit anderledes flygel, i dag et af ikonerne i dansk industriel design, skabt i stål, plexiglas og gedeskind. Flyglet havde stået på restaurant Belle Terrasse i Tivoli siden 1952, og når buddene på auktionen galoperede, så skyldes det, at berømtheder som Victor Borge, Liberace, Danny Kaye og mesterdirigenten Herbert von Karajan havde spillet på det. Det er en ironisk pointe, at PH tegnede sit flygel til såkaldt almindelige mennesker, men da prisen endte med at blive nogenlunde det samme, som en arbejder tjente om året, stoppede Andreas Christensen produktionen efter omkring 50 eksemplarer. Flyglet blev handlet til 200.000 kr.

Unikt Fotografi Også fotografier kan opnå høje priser på auktionerne, bare de er sjældne, og der er en god historie bag. Som f.eks. dette fotografi fra 1926. Det er unikt, taget af Man Ray (1890-1976) og signeret. Fotografiet har titlen ‘Noire et Blanc’ og er et portræt af Kiki de Montparnasse, en boheme-kvinde, som Ray havde mødt og forelsket sig i. Fotografiet havde tidligere tilhørt den danske surrealistiske maler Hans Henrik Lerfeldt, som havde købt det under en af sine utallige soldeture i Amsterdam og givet 5.000 kr. for det. Efter Lerfeldts død kom det på auktion, hvor hammeren først faldt ved 135.000 kr.



Bowle til verdensudstilling Selv om det var som arkitekt, Kaj Gottlob manifesterede sig med imponerende værker (f.eks. tegnede han både Knippelsbro og Langebro), tegnede han også både møbler og brugsting. Blandt andet denne elegante bowle, som havde en imponerende proveniens, da den blev sat til salg. Gottlob tegnede bowlen til verdensudstillingen i Paris i 1925, og det var en af datidens store sølvsmede, Ewald Nielsen, som hamrede den op. Efter Paris blev bowlen udstillet i New York (1927) og Barcelona (1929), og det var på udstillingen her, at en håndfuld ledere fra Kampsax og Højgaard & Schultz erhvervede den for efterfølgende at give den som gave til direktør Joahnnes Saabye, medstifter af Saabye og Lerche, på hans 70-års fødselsdag. Bowlen var vurderet til 40.000 kr., men fik hammerslag ved 90.000 kr.

Kongen i rustning En god proveniens indeholder som oftest også en god historie. Carl Gustav Pilo var svenskfødt, men i hen ved 40 år feteret kunstner i Danmark. I 1747 blev han udnævnt til hofmaler og udførte over de næste 20 år 50 portrætter af Frederik 5., bl.a. dette, som viser kongen iført halv rustning over lys frakke med guldtrækkeri, Elefantordenens blå bånd og med marskalstav ved højre hånd, mens han på venstre side bærer brillantbesat kårde. Efter Struensees magt-overtagelse, blegnede Pilos status, og da forholdet mellem Danmark og Sverige udviklede sig til det mere end anspændte, blev Pilo i 1772 udvist af Danmark. Portrættet af den danske konge hang i årevis hos Carl Adam Greve Moltke, Christiansholm, indtil det på auktion blev handlet til 1,5 mio. kroner. I dag hænger det på Marienlyst Slot i Helsingør.

Kierkegaards sekretær Når denne sekretær fra omkring 1935 blev solgt for 210.000 kr., det dobbelte af vurderingen, skyldes det dens fornemme proveniens. Sekretæren af flammet mahogni havde nemlig tilhørt forfatteren og filosoffen Søren Kierkegaard (1813-55), så han har givetvis skrevet nogle af sine vigtigste værker som ‘Enten-Eller’ og ‘Begrebet Angest’ ved den. Sekretæren havde tilhørt Ingeborg Warming, oldebarn af Søren Kierkegaards søster Petrea Kierkegaard, der var gift med Ferdinand Lund (1803-75), kontorchef i Nationalbanken og interessant nok Søren Kierkegaards rådgiver i pengesager.







Dyr Kvium Jo flere steder et kunstværk har været udstillet, jo højere priser opnår det på auktion. Har et maleri f.eks. været vist på et af vore store museer, peger prispilen kun én vej: opad. Michael Kvium malede ‘Erobringsbillede’ i 1992-93, og det havde bl.a. været vist på Aarhus Kunstmuseum, da det i 2002 blev sat på auktion og opnåede et hammerslag på 150.000 kr. Kvium, der er blevet kaldt ‘kustode i det menneskelige rædselskabinet’, hører blandt dem i sin generation, som er steget mest i pris.