For dem, der var unge i 1960’erne og 1970’erne, og som følgelig kunne glæde sig over ikke rigtig at have mærket 1950’ernes fantasiløse årti, var det bare det smarteste – tidens nye design. Det var frækt. Det var farvestrålende. Det var overraskende anderledes. Og så var det rent faktisk ikke dyrere, end havde man ikke pengene, så kunne man spare sammen. Og her taler vi ikke om tusinder af kroner.
Designerne brød i disse år grænser og poppede op med nye former og materialer. Nogle syntes, at det var hæsligt, og håbede på et byttemærke i bunden, hvis de fik et af tidens nye stykker design forærende. Andre tog imod med begejstring.
Det var for og imod. Akkurat som det havde været igennem årtierne før. Med art nouveau’en (sikke noget overdekoreret halløj). Med art deco’en (nej, hvor er det moderne). Med funktionalismen (hvor skrabet kan det blive)?
Men alting har sin tid, og i 1980’erne fordampede interessen for meget af det, som blev skabt i de to årtier før. Noget af det bedste holdt og solgtes fortsat, men en del gled ud af de handlendes sortiment. Men som direktør for Roxy Klassik Niels Træsborg, hvis speciale er design fra anden halvdel af det 20. århundrede, siger:
»Som barn tænker man ikke altid over, hvad det er, man vokser op omgivet af. Det opdager man først senere og får så måske lyst til at finde og købe nogle ting fra tiden. Andre købte og omgav sig som unge op igennem 1960’erne og 1970’erne med tidens design, men har enten smidt tingene ud, foræret dem bort eller solgt dem. Nu synes de, det kunne være skægt at generhverve nogle af de mest markante ting fra tiden. Og endelig er der flere unge i dag, som synes, at designet fra dengang er superfedt, og køber det som et stykke originalt stykke designhistorie.«
Se de 10 retroting

Læs også:
TV-værten elsker retro