Deborah Kerrs lange slangelignende kæde af guld og
turkiser blev solgt for 5.760 pund (knap. 50.000 kr.), mere
end det dobbelte af vurderingen på 2.000-2.500 pund.
Stjernepriser for stjernernes juveler
onsdag 10.12.08
- Af Susanne Jørgensen
Smykker, som har tilhørt de to Hollywood-stjerner Deborah Kerr og Vivien Leigh, hentede flotte hammerslag ind ved en nylig auktion hos Bonhams i London.

Kerrs forlovelsesring fik
hun af sin første mand,
officeren Anthony
Charles Bartley. Den
er med tre gul-farvede
diamanter på 2.32, 2.98
og 2.17 karat. Vurdering:
20.000-25.000 pund
(ca. 177.000-220.00 kr.).
Hammerslag: 33.600 pund
(ca. 287.000 kr.).
Kerrs diamanter
En forlovelsesring med tre diamanter, som har tilhørt Deborah Kerr (1921-2007), mest kendt for sin rolle i ’Herfra til evigheden’, gik for 33.600 pund (ca. 287.000 kr.), hvilket var pænt over vurderingen, der lød på 20.000-25.000 pund. En guld og turkis slange-lignende kæde, som skuespillerinden ofte brugte som armbånd blev solgt for 5.760 pund (knap. 50.000 kr.), mere end det dobbelte af vurderingen på 2.000-2.500 pund.
Leighs venindegave
Vivien Leigh (1913-1967) spillede sig til evig berømmelse som den lunefulde sydstatsskønhed Scarlett O’Hara i ’Borte med blæsten’ fra 1939. Hun var også en gavmild ven, for efter de i 1948 havde turneret sammen i et halvt år med Old Vic Teatret i Australien og New Zealand, gav hun sin veninde Mercia Swinburn en ring fra 1800-tallet med diamanter, rubiner og smaragder. Efterkommere af Swinburn satte ringen til salg hos Bonhams, hvor den indbragte 9.000 pund . (ca. 77.000 kr.), hvilket var mere end seks gange vurderingen.